Nytårssalat - med mango, saltet mandler og granatæble

Plus 13 kilo på 10 dage!!

De fleste mennesker ‘frygter’ at tage på i juledagene, ja og nytårsdagene med for den sags skyld, og det gør jeg også. De sidste par år har jeg taget en del på i disse dage, men det er heldigvis røget hurtigt af igen. Eller hurtigt og hurtigt, det har for det meste taget januar måned, men det er hvad det er. Derfor var jeg i år også forberedt på at tage på, MEN jeg havde vist ikke forberedt mig nok 🙁

Sidste jul (altså slutningen af 2015) tog jeg omkring 8 kilo på den uges tid jul og nytår varede. De var dog væk igen omkring februar måned, men tilgengæld formåede jeg ikke at tabe mig specielt meget yderligere i 2016. Så jeg er virkelig bange for at der heller intet kommer til at ske i 2017 – men det skal der.

Nå men den 23. december 2016 gik jeg på vægten for lige at få et overblik over, hvor meget jeg havde tabt mig i alt, jeg gjorde det samme året før, for jeg vidste at den sidste uge af året ville blive lidt :/ arh. Vægten viste at jeg sammenlagt, på alt den tid jeg havde været på kur, havde tabt 91,4 kilo. Da jeg året før havde været på vægten den 23. december viste den, at jeg sammenlagt havde tabt 91,1 kilo. For lige at opsummere har jeg tabt 300 gram på et år! SÅDAN. Ved ikke helt om jeg skal grine eller græde over det, synes både det er tragisk og komisk!

Nå men det var hvad det var, nu skulle jul og nytår nydes. Jeg havde dog besluttet, at jeg skulle være sund i dagen mellem jul og nytår, og det var jeg faktisk også. Men jeg nød jule- og nytårsdagene i fulde drag med dem jeg holder af, jeg spiste, drak og trænede en del – alt var godt. Jeg synes selv jeg prøvede at holde lidt igen, men uden at mangle noget.

Den 1. januar, om aftenen vel at mærke, skulle jeg lige prøve at gå på vægten bare for sjov. Vidste udmærket godt, at det var dumt, både fordi jeg den 31. december havde drukket og spist ret meget, ja og jeg havde jo også spist i løbet af den 1. januar (heller ikke sundt), og man skal jo aldrig veje sig om aftenen. Der kan altså være stor forskel på hvad vægten siger om morgenen og om aftenen, også selvom man har spist sundt hele dagen. Men alligevel gik jeg på vægten, og den viste at jeg fra den 23. december til den 1. januar havde taget omkring 13 kilo på!!! Må ærlig indrømme at jeg ikke kunne andet end at grine, det er jo for sindssygt. Der er altså noget galt med min krop, hvordan kan det lade sig gøre at tage så mange kilo på, på så få dage? Det giver jo absolut ingen mening. Jeg har spist meget mad og tilmed usundt mad, men alligevel. Dette er én af grundene til at jeg så sjældent giver mig selv lov til at spise usundt, min krop kan ikke finde ud af det.

Men for lige at komme med noget positivt, så kan jeg fortælle at de første 8,5 kilo allerede er røget. Jeg vejer mig altid lørdag morgen, og da jeg i lørdags vejede mig, ja så var de første kilo allerede væk. Men jeg mangler jo stadig lidt over 4 kilo før jeg er nede på sammen vægt, som jeg var på før jul! Puha…

Jeg satser virkelig på at de sidste 4 kilo er væk inden januar er omme, og at jeg i dette år kan formå at tabe mig lidt mere end sidste år. Det burde kunne lade sig gøre, det er jo i princippet bare 400 gram jeg skal tabe på 11 måneder 🙂

Skriv en kommentar

  • Sissel

    Hej Louise. Stort tillykke med dit sindsyge flotte vægttab! Ud fra det du skriver synes jeg (helt personligt) at du gør det på den aller bedste og mest holdbare måde. Jeg kæmper selv med vægten (dog ikke helt i dit størrelse forhold) og jeg er også en langsom taber. Men til trods for at min krop er langsom i forhold til et vægttab så er det intet i forhold til dig. Jeg taber mig ca. 300g om ugen og hvis jeg giver den max gas på kalorie kontoen fx. Mellem jul og nytår så tager jeg 3 kilo på og ikke 13? Jeg vil (som sygeplejerske) opfordre dig til at gå til din læge. Der kan være en række fysiologiske årsager til at din vægt og krop reagere både voldsomt og langsomt på det du tilbyder den. Det var blot en tanke. KH. en flittig læser

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • camilladrabo

      Mange tak for dine søde ord 🙂 Synes også det virker fuldstændig sindssygt at jeg kan tage så meget på, men har faktisk lige været hos lægen i dag, og hun tjekker om alt er som det skal være gennem blodprøverne som blev taget. Nu håber jeg bare at svaret kan give mig en forklaring på at jeg tager så meget på som jeg gør. Tak for råd og helt og lykke med dit vægttab <3
      Ps. Jeg hedder nu Camilla 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jenny

    Måske du er FOR meget i underskud på kaloriefronten? Så din krop i stedet sørger for at holde lidt tilbage?

    Mht. din vægtøgning henover julen, så lyder det på mig som om meget af det har været væske? Når man pludselig spiser anderledes end man plejer kan det godt fucke op så man hoper væske op. Igen, bare en tanke 🙂

    Held og lykke, din mad ser rigtig lækker ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • camilladrabo

      Ja det har jeg også overvejede 🙁 Det var af denne grund at jeg for 4 måneder siden satte mit kalorieindtag op, men det hjalp kun et par uger, så stod vægten stille igen. Men tænker også at jeg spiser den ok mængde, jeg spiser 1850 kalorier om dagen, og jeg går med et pulsur hver dag, som ‘siger’ at jeg forbrænder omkring 2500 kcal om dagen, nogen gange mere, men i gennemsnit er det nok omkring 2500-2600. Så uden at have styr på det, overhovedet, tænker jeg det er ok rigtigt?

      Mht. væsken så tro/håber jeg du har ret 🙂 Så meget mad spiste jeg dog heller ikke, og tænker at eftersom jeg på 6 dage tabte over de 8 af kiloene, så må det have været væske. Tror sgu du har ret i det 🙂

      Mange tak! Jeg satser på det snart vender, og mange tak for de søde ord <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej du!
    Din blog og instagram er meget inspirerende, og dit vægttab er virkelig helt ualmindelig flot klaret! Det skal du værer skide stolt af!
    Når du nævner, at du er frustreret over, at du ikke har tabt dig mere i år 2016, vil jeg da foreslå, at du bliver opmærksom på dit kalorie indtag – til punkt og prikke.
    Således at du beregner, hvad du egentlig har brug for – ud fra dit basalstofskifte og din PAL-værdi.
    For det er jo videnskabeligt bevist, at du ikke kan undgå at tabe dig, når du er i kalorie-underskud – dette må dog heller ikke blive FOR stort!
    Det er ikke for at være belærende, og du har sikkert selv sat dig ind i de her ting i forvejen, men bare en mulighed, hvis du vil prøve noget nyt for at yde en ekstra indsats for kampen imod de ekstra kg.
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • camilladrabo

      Hej Louise. Mange tak for de søde ord 🙂
      Jeg er meget opmærksom på mit kalorieindtag, jeg bruger en kalorieberegner hver dag, så jeg har fuldstændig styr på mit indtag. Jeg spiser for 1850 kcal om dagen, og jeg træner godt og vel hver dag. Jeg går med et pulsur som fortæller hvor mange kalorier jeg har forbrændt på en dag, og i gennemsnit ligger den på 2500. Så tænker at det virker til at holde meget godt, så er jeg jo i underskud med omkring 700 kcal (plus/minus). Det er derfor jeg ikke helt forstår det! Men jeg tager meget gerne imod råd og guidens <3 Har uden tvivl brug for hjælp.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytårssalat - med mango, saltet mandler og granatæble