Græske frikadeller med tzatziki og salat

Butter chicken med mangosalat

Denne indiske ret har været en af favoritterne på bloggen lige siden den kom op. Hver måneder der utrolig mange af jer, som tjekker opskriften ud og det er jo bare fantastisk. Må indrømme at jeg ikke er så meget til spicy og krydrede mad og det er derfor meget meget sjældent jeg bevæger mig indenfor det indiske køkken, men denne ret er faktisk ret god. Retten er ikke stærk, da jeg absolut ikke bryder mig om stærk mad, så synes I at retten skal være stærk, så tilføj gerne lidt mere chili.

Min butter chicken er måske en anelse anderledes end den traditionelle opskrift, da jeg eksempelvis har tilføjet lidt grøntsager til retten, men jeg kan godt lide at min mad ikke kun består af kød, så jeg har tilføjet lidt løg og peberfrugt. Derudover er der ikke smør i min ret, hvilket måske er lidt underligt eftersom retten hedder ‘butter chicken’, men den smager altså godt alligevel.

Til retten lavede jeg en lækker og nem mangosalat, som jeg har lagt opskriften på længere nede i indlægget, men det kan sagtens undlades. Derudover hører ris sig ret godt til retten, og er man Interesseret i lidt mere, så kan I eksempelvis lave noget brød til af en art.

OPSKRIFT 2-3 pers.

Ingredienser

450g kyllingefilet

1 peberfrugter

2 løg

130g yoghurt

1 dåse flået tomater

0,5 tsk. kardemomme

2 spsk. garam masala

2 tsk. spidskommen

1 tsk. chiliflager

2 fed hvidløg

1 tsk. gurkemeje

0,5 tsk. revet ingefær (kan undlades)

En halv presset lime

Olie, salt og peber

 

Mangosalat

1 peberfrugt

2 forårsløg

100g agurk

5 cherrytomater

1 almindelig tomat

1 rødløg

En halv mango

En kvart lime

 

Fremgangsmåde

  1. I en blender kommer I yoghurt, flået tomater, garam masala, spidskommen, chiliflager, kardemomme, limesaft, salt, peber, revet hvidløg og revet ingefær. Det hele blendes godt igennem og smages til.
  2. Skær kyllingefileterne i mindre stykker, kom det i en skål sammen med marinaden i et par timer – gerne til næste dag.
  3. Skær løg i skiver, peberfrugter i tern og steg det i en gryde 5 minutter. Tilsæt kyllingen og marinaden og lad det simre i ca. 30 minutter.
  4. Mens kyllingen står og bliver lækker mør kan I lave salaten.
  5. Skær agurk og tomat i halve skiver, cherrytomater i halve både, peberfrugten i lange strimler, forårsløg snittes fint og både rødløg og mango skæres i tynde skiver. Alle grøntsagerne kommes i en skål.
  6. Lige inden servering vender I limesalt og lidt olie i grøntsagerne. I kan eventuelt komme koriander i salaten, hvis I bryder jer om det.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Græske frikadeller med tzatziki og salat