Bønnedip med persille – nem og lækker dip
En nem og lækker bønnedip, som kan laves på ganske kort tid, specielt hvis man bruger bønner på dåse, men man kan sagtens bruge de tørre bønner, og som samtidig smager helt forrygende.
BØNNEDIP
For et par uger siden lavede jeg denne bønnedip som aftensnack. Den er god til at dyppe gulerødder i, hvilket jeg også gjorde, men den fungerer også perfekt som dyppelse/dip til aftensmaden. Derudover kan man også bruge den som smørelse i sandwiches eller lignende. Alt i alt noget som kan bruges i utallige opskrifter. Jeg har smagt min bønnedip til med hvidløg og persille, men det kan variere efter egne præferencer.
OPSKRIFT
Ingredienser
240g kogte hvide bønner (1 dåse)
2 spsk. light smøreost
2 spsk. fromage fraiche
1 tsk. koldpresset olie
Saften fra 1 halv citron
1 fedt hvidløg
1 håndfuld frisk persille
0,5 tsk. paprika
Knivspids tørret chili og lidt spidskommen
Salt og peber
Fremgangsmåde
- Hvis man bruger tørret bønner skal de udblødes i 12 timer og efterfølgende koge i ca. 45 minutter. Ellers kan I sagtens bruge dem på dåse.
- Når bønnerne er blevet kolde, kommes de i en blender sammen med salt, peber, chili, spidskommen, paprika, citronsaft, persille, olie, fromage fraiche, smøreost og revet hvidløg.
- Alle ingredienserne blendes godt igennem, det tager lige lidt tid, og nogen gange skal der lige lidt ekstra fromage fraiche i. Det afhænger også af hvor tyk eller tynd man ønsker dippen.
Ingen kommentarer endnu