Bønnedip med persille - nem og lækker dip

Bankekød med rodfrugtmos – en mormor klassikere for hele familien

Bankekød er jo en gammel klassiker i det danske køkken og den holder altså stadig, hvis I spørger mig. Jeg elsker disse gamle danske retter, dog har jeg med de fleste ændret lidt i dem. De er blevet gjort lidt sundere og mindre fedtrige, og ofte suppleres de med lidt flere grøntsager eller noget lidt anderledes.

Men alligevel synes jeg stadig retten er bankekød, selv med et par justeringer, lige med denne ret er det egentlig ikke så mange.

Opskrift

600g bankekød

3 hvide løg

10 hele peberkorn

1/2 l vand

6 tørret laurbærblade

5 gulerødder

6 pastinakker

1 spsk. light smøreost

1 spsk. fromage fraise eller creme fraise

salt og peber

1 spsk. maizena

En sjat vand eller mælk

2 porrer

  1. Løgene snittes og steges i ca. 15 minutter i lidt olie ved middelvarme.
  2. Kødet bankes ud og vendes i salt og peber. Løgene lægges i en skål og i samme gryde steges bankekødet i et par minutter på hver side.
  3. Når alle stykker kød er blevet brunet, tilføjes de bløde løg, laurbær, peberkorn og vand. Retten skal simre et par timer.
  4. Pastinakker og gulerødder skraldes, skæres i tern og koges møre. Vandet hældes fra, grøntsagerne moses og smages til med smøreost, fromage fraise, salt og peber.
  5. 10 minutter inden servering koges porrerne i ca- 7-8 minutter i vand med et godt drys salt.
  6. Når kødet er blevet mørt blandes maizena og vand eller mælk sammen og tilføjes til gryden. Pisk godt igennem og smag retten til. Evt. fjern laurbærbladene.

Til retten kan man servere noget surt til som eksempelvis rødbeder, syltet agurker, asier eller hvad man ellers foretrækker.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bønnedip med persille - nem og lækker dip