Overskydende hud!

Gulerodskage med den lærkeste ostecreme – nem opskrift på en sundere kage

Det er efterhånden længe siden jeg lavede denne gulerodskage, men jeg har bare ikke lige fået lagt den op på bloggen før nu 🙂 Så nu får I den. Må indrømme at gulerodskage er en af mine yndlingskager, så derfor prøver jeg at finde frem til den bedste ‘sunde’ gulerodskage. Jeg synes uden tvivl denne smager skønt, den er dog en smule kompakt, det føles lidt som når en ‘normal’ kage falder sammen, men det synes jeg egentlig også er lækkert 🙂 men smagen fejler absolut intet. Næste skridt er at finde ud af hvordan man bager en luftig og let kage uden hvedemel.

Igen den smager skønt, så derfor synes jeg stadig I skal have opskriften, da den smager som en rigtig gulerodskage, og man derfor kan få sine lyster styret, uden at ens kalorieindtag stiger helt i top.

Opskrift

1 dl havregryn

1,5dl mandelmel og/eller kokosmel

1,5 spsk. Husk

2 æg

1 spsk. kokosolie

200g gulerødder

1 spsk. sukrin gold

1 tsk. vaniljepulver

50g valnødder

2 tsk. kanel

1 tsk. kardemomme

1 tsk. bagepulver

Lidt flydende sødemiddel

150g light smøreost

2 spsk. sukrin melis

10 dråber citronsaft

Lidt citronskal

  1. Æggene piskes til den dobbelte størrelse, efterfølgende tilføjes kokosolie og der blendes godt igennem.
  2. Havregryn, mandelmel, Husk, sukrin gold, kanel, kardemomme, bagepulver og sødemiddel tilføjes til blenderen og det hele blendes godt igennem.
  3. Tilsidst rives gulerødderne, valnødderne hakkes groft og begge elementer vendes derefter i dejen.
  4. Dejen hældes i en springform og bages ved 200 grader i ca. 35 minutter. Kagen tages ud af ovnen og skal køle af på en rist.
  5. Når kagen er blevet kold, blandes light smøreost sammen med sukrin melis, vaniljepulver, citronsaft og citronskal. Osten smøres på den afkølet kage og spises.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Overskydende hud!