Chiapandekager

Bærkompot

Her får I min opskrift på en lækker bærkompot. Den har en skøn blanding at sødme og syrlighed også tilføjer jeg også lidt vanilje for at runde smagen helt af. Derudover synes jeg at farven er så flot og den står i virkelig god kontrast til den hvide skyr – både smagsmæssigt og rent udseendemæssigt og man spiser jo også med øjnene.

Derudover er den virkelig nem at lave og kan holde sig på køl ret længe, men den holder nu aldrig så længe herhjemme 🙂

Opskrift

400g frosne bær

2 spsk. sukrin melis

10 dråber flydende sødemiddel

1/2 tsk. vaniljepulver eller 1 vaniljestang

  1. De frosne bær, jeg brugte en blanding af jordbær, brombær, hindbær, blåbær og solbær, hældes i en gryde og der tændes for lidt over middelvarme.
  2. I gryden tilføjes melis og vanilje.
  3. Lad blandingen småsimre i 6-7 minutter og lad den efterfølgende køle lidt af.
  4. Smag kompotten til med lidt flydende sødemiddel og hæld blandingen på et glas.

Bærkompot kan bruges og tilføjes til mange forskellige ting. Man kan eksempelvis spise det med lidt mælk og sukker eller tilføje det til grød, skyr, vafler, pandekager eller lignende.

På de næste billeder har jeg toppet min proteinpandekager med denne bærkompot og det smagte virkelig lækkert. Opskriften på pandekagerne kan I finde her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chiapandekager