Bagt kakaogrød

Brownie fyldt med saltet karamel & toppet med slik

[easy-image-collage id=2373]

ADVARSEL: Denne kage er ikke sund, men den smager fantastisk! 🙂

Da jeg til min fødselsdag sidste år lavede denne brownie, var begejstringen for kagen til at få øje på, så her til påske lovede jeg min faster at lave en magen til. I anledningen af påsken, så skulle kagen selvfølgelig pyntes med alverden påskeslik.

Må indrømme at denne opskrift nok er den mest usunde jeg nogen sinde har lavet og lagt op på min blog, var lidt i tvivl om den skulle lægges op, da den jo langtfra er sund, men alligevel… en sund livsstil skal jo kunne rumme det hele, så derfor er den lagt op OG den smager så godt:)

Opskrift (lille kage)

110g smør

2 æg

300g sukker

1,5 dl hvedemel

ca. 4 spsk. kakaopulver

1 tsk. vaniljesukker eller vaniljepulver

Lidt salt

Evt. 50g karamel (Dulce de leche) eller I kan vende lidt hakket mørk chokolade og/eller nødder i dejen i stedet for karamel. Begge dele kan også sagtens undlades.

  1. Det første man gør er at smeltet smørret og lad det efterfølgende køle lidt f.
  2. I en køkkenmaskine røres sukker og æg godt sammen. I en anden skål blandes kakao, mel, vaniljesukker og salt sammen.
  3. De tørret ingredienser sies i æggeblandingen og der røres godt igennem. Derefter hældes smørret i skålen og der røres igennem godt igennem.
  4. Karamellem smages til med lidt salt,
  5. En bageform beklædes med bagepapir, halvdelen af dejen hældes i formen og spredes lidt ud. Karamellem hældes over dejen og den sidse halvdel af dejen hældes over karamellen.
  6. Kages bages ved 200 grader i ca. 30 minutter.
  7. Kagen tages ud af ovnen og køles af på en rist.

Når kagen er blevet kold hældes en glasur lavet på flormelis, kakao og vand over kagen og den pyntes med alverdens påskeæg og påskeslik. Jeg havde købt de halvstore påskeæg både med og uden nougat, små påskeæg, mandler med chokolade, kaninøre og andre lækre påsketing.

Den ovenstående kage serverede jeg til den første påskefrokost jeg var til. Et par dage efter skulle jeg til en anden påskefrokost, og der blev jeg bedt om at lave denne brownie også, dog uden karamel men med hasselnødder i stedet. Det blev også en lidt anderledes topping, men stadig påske-agtigt. Kagen blev toppet med kakaoglasur, store påskeæg fyldt med marcipan og nougat og orange stænger, som grene, jeg forsøgte at forme til en rede. Til denne påskefrokost var vi nogle flere mennesker, så derfor lavede jeg en dobbeltportion.

Men… man kan jo også sagtens lave denne kage selvom det ikke er påske. Jeg lavede den som sagt til min fødselsdag sidste år, hvor jeg havde pyntet den med en masse forskellig chokolade, kiks, karameller og bær.

Skriv en kommentar

  • Maria Rasmussen

    Den ser virkelig lækker ud. Hvilken størrelse form bruger du?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • camilladrabo

      Tak 🙂 Den smager også ret godt! Jeg har brugt en form som er 25×25 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej.
    Hvor mange pers. er der til?? Synes det er svært at se, det lyder ikke af meget nemlig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • camilladrabo

      Der er til omtrent 12-14 mennesker, vil jeg skyde på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bagt kakaogrød