Mangosalat med grillet peberfrugt og sennepsdressing

Sundere udgave af ‘den du ved nok-kage’

Det her er absolut en af mine yndlingskager. Den er virkelig genial – både den originale opskrift, men denne udgave smager altså også skønt. Jeg synes personligt at denne version gør originalen godt efter og når nu det er en så fantastisk kage, så er det jo bare at komme i gang med at finde en sundere udgave – så det har jeg gjort. Den er langtfra kalorielet, men den er lavet uden tilsat sukker, hvedemel og smør.

Det er vel egentlig en slags kakaoudgave af den klassiske drømmekage og går under navnet ‘den du ved nok-kage’. Jeg tror faktisk ikke at kagen hedder det for alle mennesker, den går vist også under andre navne. Jeg hørte en person kalde det for en ‘guf-kage’, men det har jeg nu aldrig hørt før. I hvert fald så er det en yderst lækker kage, som jeg tror de fleste mennesker kan lide.

Selvom det for nogen måske ikke lyder så lækkert med kaffe i kagen, specielt hvis man ligeså jeg ikke kan fordrage kaffe, så skal det altså stadig i toppingen. Det giver en helt fantastisk smag, når man blander kakaopulver og kaffe sammen, så det må I for guds skyld ikke undlade – selvom det er fristende.

OPSKRIFT

Ingredienser

Dej

2 æg

100g dadler

40g kokosolie

100g mandelmel

150g havregryn

50g kokosmel

3 spsk. kakaopulver

2 dl mælk

1 tsk. bagepulver

Evt. 10-15 dråber flydende sødemiddel

 

Topping

150g dadler

40g kokosolie

150g kokosmel

2 dl vand

2-3 spsk. kakaopulver

5 spsk. færdiglavet kaffe

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave bunden af kagen ved at komme mandler og havregryn i en blender og blend til mel. Tilføj de resterende ingredienser og blend til en fin lind masse.
  2. Kom et stykke bagepapir i en form (20×20 cm) og hæld dejen i formen. Bag kagen ved 180 grader i ca. 25 minutter.
  3. Imens kagen er i ovnen laver I toppingen. Kom dadler og vand i en blender og blend til en lind masse. Kom dadelmassen i en kasserolle sammen med de resterende ingredienserne og lad blandingen smelte sammen ved middelvarme. Smag til med kaffe.
  4. Når kagen har bagt i 20 minutter, hælder I topping ovenpå kagen og stiller den tilbage i ovnen i 5 minutter. Lad den køle af inden I serverer den.

 

Skriv en kommentar

  • Camilla

    Hej Camilla 🙂 ved du hvor mange kcal der er i?
    Kh Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bitten Karina

    Hej Camilla!

    Hvilken diameter form bruger du – eller cm i en firkantet form?

    // Bitten Karina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • camilladrabo

      En springform på omring 24cm eller en firkantet form på omkring 24x24cm 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mangosalat med grillet peberfrugt og sennepsdressing