Bønnesalat

Sundere grove kanelsnegle

Disse kanelsnegle vil jeg mene man kan sammenligne med lækre bløde onsdagsnegle, også kaldet jumbosnegle i min lokale brugs. Jeg er total sucker for kanelsnegle, det er virkelig noget af det lækreste og specielt disse, som er lavet på en rigtig ‘bolledej’, eller hvad man lige kalder det, og ikke wienerbrødsdej. De er en del sundere end originalerne selvom der er hvedemel og groft mel i dem, men tilgengæld er der hverken smør eller sukker i det.

Opskrift 12 stk.

Dej

2,5 dl mælk

25 g gær

2 æg

2 spsk. Sukrin gold

1 knivspids salt

3dl fuldkornshvedemel

5dl hvedemel

1 tsk. kardemomme

1 tsk. kanel

1 dl olie

  1. I en gryde varmes mælk og olie lidt op, det skal ikke være brændende varmt, bare ca. 40 grader. Blandingen kommes i en køkkenmaskine og gæren opløses deri.
  2. Olie, salt, kardemomme, kanel, sukrin gold og æg tilføjes til skålen og det hele blandes sammen.
  3. Alt hvedemelet tilføjes og køres godt igennem på køkkenmaskinen.
  4. Lidt af gangen tilføjes det grove mel.
  5. Lad dejen køre på maskinen i 5 minutter og lad den efterfølgende hæve 30 minutter.

Mens dejen hæver laves remoncen.

Remonce

150g dadler

50g mandler

150g sukkerfri marcipan

2,5 spsk. sukrin gold

2 tsk. kanel

1-1,5 dl vand

  1. Dadlerne (uden sten) kommes i en blender sammen med vand.
  2. Når det er blevet til en glat masse tilføjes mandlerne til blenderen, og massen blendes godt sammen.
  3. De sidste ingredienser tilføjes til blenderen og når massen er blevet pæn og lind er den færdig.

Når både remonce og dejen er færdige, skal man i gang med at forme kanelsneglene.

Fremgangsmåde

  1. Strø lidt mel på bordet og rul dejen ud til en aflang firkant. Den skal have en tykkelse på 1/2 cm.
  2. Fordel remoncen på hele dejen og rul den derefter sammen.
  3. Skær kanelsneglene ud i skiver og læg dem på et stykke bagepapir. Læg dem gerne tæt op af hinanden eller i en form, så undgår man for mange ‘tørre’ kanter.
  4. Lad kanelsneglene hæve ca. 30 minutter, pensl dem med lidt sammenpisket æg og bag dem efterfølgende ved 180 grader i 15 minutter.

Når sneglene er færdige tages de ud af ovnen og køles af på en rist. Når de er blevet kolde, kan man eventuel pynte dem med lidt glasur. Jeg blandede sukrin melis sammen med lidt vand og tilføjede det ovenpå kanelsneglene.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bønnesalat