Pizza på en bund af sød kartoffel

Grove mini foccacia brød

Foccacia brød fungerer virkelig godt som tilbehør til mange ting, og specielt her om sommeren er det lækkert med et godt stykke brød til grillmaden. Som topping kan man bruge lige hvad man ønsker, ofte er det bare at bruge lige hvad man har derhjemme. Det kan både være tomater, løg, oliven osv. men et helt plain foccacia brød toppet med friske krydderurter og salt er også virkelig lækkert. Med denne opskrift lavede jeg 12 små brød, men man kan sagtens lave et stort brød med opskriften. Så skal hele dejen bare i en smurt form i stedet, men ellers er fremgangsmåden den samme, dog skal et stor brød lige have 5 minutter mere i ovnen.

10-12 stk.

Ingredienser

20g gær

4 dl lunken vand

2 tsk. Salt

1 spsk. honning

3 spsk. olie

300g hvedemel

200g grovmel

Lidt blandet til at toppe brødene med

 

Fremgangsmåde

  1. I en skål røres gæret ud i vandet og efterfølgende tilsæt salt, sukker og olivenolie.
  2. Lidt efter lidt tilføjes melet og blandingen køres igennem på en køkkenmaskine i små 10 minutter.
  3. Lad dejen hæve med lidt olie omkring sig i et par timer.
  4. Fugt fingrene og del dejen i 10-12 stykker, form dem og læg dem på en bageplade med bagepapir. Tryk dem lidt flade og tryk nogle dybe huller med fingrene. .
  5. Lad brødene hæve en halv times tid og prik igen nogle dybe huller med fingrene. Hæld lidt god olie og saltflager over og pynt brødene med hvad I ellers foretrækker. Jeg lavede lidt forskellige nogen med både timian, basilikum, cherrytomater og feta. Pynt brøden med hvad I bedst kan lide, det er kun fantasien som sætter grænser.
  6. Bag derefter brødene i 10-12 minutter ved 225 grader til de er gyldne. Tag de små focaccia brød ud og lad dem køle af på en rist.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pizza på en bund af sød kartoffel