Madplan uge 31

Mørbradbøffer i svampesauce med grøntsagsmos

981F1098-D0C3-469E-A4A8-6106DC4DE2CC

Mørbradbøffer med en lækker svampesauce og grøntsagsmos –  den holder altså! Der er noget hyggeligt ved at lave de her gamle ‘mormor’ retter, der går nærmest lidt nostalgi i den. Hvilket faktisk er lidt underligt, eftersom min mormor aldrig stod i køkkenet, men alligevel 🙂

Jeg lavede denne ret forleden og den kom sig af, at de i min lokale Superbrugs havde billige svampeblandinger på tilbud, så det måtte jo udnyttes. Derfor kom jeg på denne ret, og den smager altså virkelig godt. Selvom den består af en ‘flødesauce’, så er den ikke så slem og retten føles heller ikke tung.

Det gode ved denne ret er, at man kan lave næsten det hele i forvejen, og bare lige stille fadet i ovnen små 10 minutter inden man skal spise, og så lige give mosen lidt varme – voila. Dejlig nemt og lækkert.

4B3601A2-3ABD-458C-912B-4C25D4FC5C2E

OPSKRIFT 4 personer

ingredienser

1 svinemørbrad

250ml fløde 4%

300g blandet svampe

1 rødløg

1 almindelig løg

1 rød peberfrugt

2 dl mælk

5 gulerødder

200g blomkål

1 spsk. koldpresset rapsolie

1 spsk. fromage fraise eller creme fraise 5%

Lidt frisk persille

 

Fremgangsmåde

  1. Ovnen tændes på 180 grader.
  2. Svinemørbraden afpudses, altså man fjerner fedt og sener, og skær efterfølgende mørbraden ud til bøffer af ca. 2 cm’s tykkelse. Bank lidt på dem og strø salt og peber på begge sider.
  3. Bøfferne steges på en pande, i lidt olie, ved høj varme. De skal have et par minutter på hver side, bare lige så de får lidt farve, og lægges efterfølgende i et fad.
  4. Imens skrælles og skæres gulerødder i tern og blomkålen deles i buketter. Begge grøntsager hældes i en gryde med vand og koges møre.
  5. Svampene renses, skæres i skiver og smides på den varme pande – uden olie. Når vandet fra svampene er fordampet, og de har fået farve, hældes de i en skål.
  6. Peberfrugt og løg skæres i skiver og smides på panden, ved middel varme med lidt olie. Efter 7-8 minutter tilsættes svampe, mælk, fløde, salt, peber og lidt persille.
  7. Lad saucen småsimre et par minutter og smag den efterfølgende til. Hæld saucen over mørbradbøfferne og sæt fadet i ovnen i ca. 20 minutter.
  8. Gryden med gulerødder og blomkål skulle gerne være kogt færdige nu. Vandet hældes fra, grøntsagerne moses og salt, peber, koldpresset rapsolie og fromage fraise tilsættes og mosen smages til.
  9. Bøfferne og mosen anrettes og lidt frisk persille tilføjes til toppen. Jeg tror, at lidt hurtigkogte ærter ville fungere rigtig godt til rette, det vil jeg i hvert fald servere næste gang.

 

4B3601A2-3ABD-458C-912B-4C25D4FC5C2E4DD1D4A8-46CD-49F3-BB89-68D6E71A32CF3303BECC-6F3A-4F38-9D6F-4C96873C78B14C7CE05B-FFFD-49FA-BBAE-5BE25B4291D26E7E1CDF-2480-412A-BA66-178BAC21E56C

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 31