Madplan uge 36

Grove pirogger

Disse pirogger er lavet på en blanding af hvedemel og grahamsmel, så hvor sunde de er det kan vist diskuteres. Men jeg vil mene af de er forholdsvis sunde, jeg mener sagtens man til frokost kan spise en af disse sammen med en lækker salat også stadig være sund, men jeg ved godt at når der kommer ‘rigtig’ mel i en opskrift, så er nogen af os lidt uenige 🙂 Dog er disse pirogger fyldt med grahamsmel, hvilket gør dem en del grovere og de mætter ret meget. Derudover består fyldet af hakket kød uden så meget fedt samt en masse grøntsager. Det er virkelig en smart måde at få grøntsager i folk, hvis nogen af jer har lidt problemer med det.

OPSKRIFT 25 stk

Ingredienser

1 pk. gær

3 dl mælk

3 dl lunken vand

300g grahamsmel

400g hvedemel

1 tsk salt

2 spsk. olie

2 pk. hakket oksekød

2 fed hvidløg

2 løg

1 dåse tomatpure

4-5 spsk. vand

3 gulerødder

1 peberfrugt

2 spsk. spidskommen

2 spsk. paprika

Evt. 1 revet squash eller hvad I ellers vil have i kødblandingen

 

Kød

  1. Løg, peberfrugt og hvidløg snittes meget fint og steges i lidt olie ved middelvarme. Efter ca. 5 minutter tilføjes det hakket oksekød samt salt og peber. Når kødet har taget farve tilføjes de revet gulerødder samt spidskommen og paprika.
  2. Tomatpure tilføjes til panden, det skal lige steges lidt af før det blandes med kødet og grøntsagerne. Tilføj 4-5 spsk. vand og lad det simre et par minutter til vandet er fordampet.
  3. Når kødet er færdigt kommes det i en skål eller på en tallerken og skal køles helt af.

 

Dej

  1. Gær,  mælk og vand kommes i en skål og gæren røres ud. Tilføj salt, 2 spsk. olie samt grahamsmel. Køre blandingen på en køkkenmaskine og lidt efter lidt tilføjes hvedemel.
  2. Lad dejen køre på køkkenmaskinen 6-7 minutter indtil den er blevet blød og lind. Lad dejen hæve i en oliesmurt skål 45 minutter.

 

Fremgangsmåde

  1. Når kødet er kølet af og dejen har hævet er det på tide at forme piroggerne.
  2. Del dejen i 25 stykker og rul hver enkelt ud til en flad rund cirkel med en kagerulle.
  3. Kom en stor skefund fyld på den ene side af cirklen, fold den anden del over og luk siderne med en gaffel.
  4. Kom piroggerne på en badeplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve 20 minutter. Stil dem i en forvarm ovn på 200 grader i 14-16 minutter.

2 kommentarer

  • blogbycc

    De ser sørme lækre ud. Jeg elsker pirogger, eller mnin calzone eller ufo’er som jeg selv kalder dem, især hvis de er spækket i ost. mums.

    // Camilla Christine
    http://blogbycc.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • camilladrabo

      Tak 🙂 Det smager altså også virkelig godt! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 36