Proteinbar lavet på sorte bønner

Koldhævede græskarboller

Jeg har efterhånden lavet en del forskellige koldhævede boller, og jeg synes altid de smager godt og er virkelig lækre, men én ting har irriteret mig gevaldigt og det er at, jeg har svært ved at få dem rigtig luftige og få ‘huller’ i dem. Synes jeg har prøvet forskellige ting, men desværre uden det store held.

Men i forbindelse med min fødselsdag, hvor jeg havde besluttede at inviterer på kage og boller, så måtte jeg simpelthen lære at lave nogle lækre luftige boller. Så jeg læste en del om det og fandt frem til flere forskellige fif til, hvordan man får luftige og hullede koldhævede boller.

Disse græskarboller skulle bages søndag morgen, så jeg begyndte allerede fredag aften med at lave fordejen. Jeg er ret sikker på, at hvis man har en surdej stående derhjemme, så kan I godt bruge den i stedet for at lave en fordej. Jeg har bare ikke en surdej stående, så tit bager jeg nemlig heller ikke. Men lørdag eftermiddag begyndte jeg så småt at lave den rigtige dej, som efterfølgende skulle hæve på køkkenbordet ca. 5 timer og efterfølgende på køl natten over.

Opskrift ca. 22 stk.

2 dage før bollerne skal bages laves fordejen. Jeg lavede denne fordej sen fredag aften, da jeg skulle bage bollerne søndag morgen. Derudover lagde jeg kernerne i blød samtidig, så kunne de stå at trække natten over.

Fordej

2 dl koldt vand

5g gær

200g hvedemel

  1. Så ca 2 dage (eller halvanden dag) før bollerne skal bages blandes gær, vand og hvedemel sammen i en skål. Sørg for at røre det godt igennem før der kommes låg på skålen og dejen stilles på køkkenbordet de næste 14-16 timer.

Selve dejen til bollerne gik jeg i gang med lørdag formiddag, omkring 16-18 timer inden bollerne skulle bages.

 

Selve bolle dejen

70g havregryn

70g græskarkerner

50g hørfrø

7 dl kold vand

200g grahamsmel

250g ølandshvedemel

100g hvedemel

100-150g speltmel

12g salt

5g gær

8-10 dråber flydende sødemiddel

  1. Omkring 16 timer efter fordejen er rørt sammen, for mit vedkommende blev det kl.15 lørdag eftermiddagen, begyndte jeg så småt på den ‘rigtige’ dej. Her rørte jeg  vand godt sammen med alt melet og lod blandingen stå en lille time på køkkenbordet.
  2. Efter 1 timer (altså kl.16) rørte jeg dejen, fordejen, de udblødte kerner, salt og sødemiddel sammen. Gæren rørte jeg ud i 2 spsk. lunken vand og tilføjede til dejen.
  3. Efterfølgende lod jeg dejen køre på køkkenmaskinen i små 10 minutter.
  4. Derefter kom jeg dejen i en oliesmurt skål, hvor den skulle hæve ca. 5 timer ved stuetemperatur. En teknik jeg havde læst om på nettet brugte jeg her. Jeg foldede dejen 4-5 gange på de 5 timer, ved at smøre lidt olie på mine hænder og løfte dejen fra siden, så den får et fol på midten. Drej skålen en kvart omgang og gør det samme. Dette gjorde jeg 5-6 gang per gang.
  5. Efter de 5 timer på køkkenbordet kom dejen på køl natten over.
  6. Den efterfølgende morgen tændes ovnen på 230 grader.
  7. Dejen hældes ud på et oliesmurt bord og skæres i passende størrelser. Jeg toppede bollerne med lidt græskarkerner og havregryn. Bag bollerne i 10-15 minutter og lad dem efterfølgende køle af på en rist.

Der er ingen tvivl om at disse boller tager lidt tid at lave, og mange af mine andre koldhævede boller er noget hurtigere at bikse sammen. Men det skal dertil siges at det er alt arbejdet og ventetiden værd. Faktisk kræver det ikke så meget at lave disse boller, det tager bare lidt tid, men dejen klare jo nærmest sig selv. Men prøv opskriften og lad jer ikke skræmme af tiden, for det er det hele værd! De er virkelig lækre.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Proteinbar lavet på sorte bønner