Koldhævede græskarboller

10 sundere lækkerier til efterårsferien!

Efterårsferien står for døren, eller den er vist begyndt for de fleste, og det betyder som regel en masse hygge med venner og familie. Mange af jer har måske ligesom jeg ikke rigtig efterårsferie, men derfor kan vi jo gode nyde det lidt alligevel 🙂 I denne anledning har jeg her lavet et lille indlæg med ideer til lækkerier, som man kan lave i sin efterårsferie. Flere af opskrifterne tror jeg også børn vil finde sjove at bikse sammen, så dem af jer som har børn, kan sagtens tage dem med i køkkenet.

Her kommer 10 forskellige ideer til lækre sundere opskrifter, som man kan lave i efterårsferien. Med eller uden børn, ferie eller ej – lækkerier kan vi vist alle lide.

1. En portion af disse lækre luftige chokoladeboller kan man eksempelvis lave. Der er hverken smør eller sukker i og samtidig er brugt en god sjat groft mel, så mætter bollerne lige lidt mere. Jeg har her også en opskrift på banan/chokoladeboller.

2. Hindbærsnitter holder også altid. De smager skønt og er samtidig noget man kan lave med børnene, det kræver ikke så meget og tager heller ikke så lang tid at bikse sammen. Derudover behøver man jo ikke forme dem som man normalt gør med hindbærsnitter, men i stedet kan man bruge forskellige former, det gør dem kun sjovere og mere børnevenlige.

3. I kan også bage nogle lækre kanelsnegle. Jeg har her to forskellige opskrifter. Begge er uden både smør og sukker, men i den ene er der både hvedemel og groft mel og i den anden er der kun glutenfri mel. Et par snurrer har jeg også liggende med kanel, chokolade, marcipan & bær og gulerod.

4. En anden ting som kan være hyggeligt at lave sammen kan eksempelvis være disse lækre twix og ferrero rocher. De smager så skønt og minder faktisk en del om originalerne også er det et hyggeligt lille projekt.

5. Ferie betyder ofte at man kan sove længe og hygge sig omkring morgenbordet med eksempelvis nybagte boller. Så rør dejen sammen aftenen før, smid den på køl natten over, form bollerne om morgenen og efter 15-20 minutter har I en lækker portion nybagte boller. Jeg har forskellige opskrifter på koldhævede boller, I kan eksempelvis lave græskarboller, gulerodsbrud eller spinatboller.

6. Nu hvor der er ferie så skal nogen af jer måske også være sammen med familien, så hvis I alligevel skal på familiebesøg, så vil det nok vække stor begejstring hvis I har en kage med. En sunder udgave af ‘den du ved nok’ kagen kan eksempelvis være en kage I kan tage med, for den er nemlig rigtig lækker.

7. Det behøver jo egentlig ikke være søde ting alt sammen, når det nu er ferie så kan man jo også bruge tiden på at få fyldt fryseren op til når hverdagen igen banker på døren. Hvis I skulle få tid og lyst til det, så  kan I eksempelvis lave nogle pølsehorn, pirogger eller calzone, som nemt at kommes i fryseren og tages op til frokost eller aftensmad en dag, hvor I ikke er så meget tid til at kokkerere i køkkenet.

8. Det danske efterår hænger ofte sammen med regnvejr og når det regner findes der da intet hyggeligere end at sidde indenfor med en stor stak pandekager. Men for lige at gøre det nemmere, så har jeg her et indlæg med en masse samlet opskrifter på pandekager lige her.

9. En portion cookies falder også altid i god jord. De er nemme at lave, kræver ikke det vilde og ja så smager det jo bare så lækkert! Jeg har her også en opskrift på brownie cookies her.

10. For lige at få det sidste ud af årets gode jordbær, vil jeg forslå denne jordbærtærte med en bund af marcipan, en chokoladecreme på toppen og med lidt friske jordbær. Jeg købte en bakke jordbær forleden og der var stadig smag i dem, men ellers er jeg sikker på at jordbærrene sagtens kan skiftes ud med andet frugt. Et par andre tærter har ejg også liggende på bloggen både en banan/karameltærte, en med karamel og chokoladecreme og en helt almidelig jordbærtærte.

Okay nu da det er ferie så får I lige den 11 opskrift med. Den er altså langtfra sund, men den smager fantastisk og de fleste elsker den. Det er denne lækre chokolade brownie toppet med alverdens chokolade. Her er opskriften på en lidt sundere brownie her og her.

Jeg håber I alle må få en skøn efterårsferie – ferie eller ej.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Koldhævede græskarboller