Kyllingefilet i spicy sauce med kartoffelmos og lidt grønt

Fiskefrikadeller

Lækre fiskefrikadeller med hjemmelavet remoulade, som I kan finde opskriften på lige her, det er da en virkelig lækker gang frokost eller aftensmad. Jeg er ret vild med fiskefrikadeller og køber indimellem en portion hakket fars hos den lokale fiskehandler. Her får jeg dem til at lægge lidt til siden, inden de rør de andre ingredienser i farsen, så jeg på den måde kun får den hakket fisk og selv kan smage min fars til. Så hvis I også ønsker det, så prøv at ringe til fiskemanden og spørg om det kan lade sig gøre, de plejer nu at være ret flinke. Ellers kan I købe et stykke torsk eller lignende og selv hakke det, det andet er bare lidt nemmere.

FISKEFRIKADELLER MED GRØNT OG HJEMMELAVET REMOULADE

Nu har jeg jo en tendens til at komme en masse grøntsager i mine retter, selv i klassiske retter hvor der normalt ikke er så mange grøntsager at finde, men det gør nu sjældent noget dårligt for  retterne med lidt grøntsager i. Men der skal selvfølgelig ikke for mange grøntsager i, det har jeg prøver og det bliver lidt kedeligt og smagen af fiske forsvinder helt. Det handler om at finde en mellemvej, hvilket jeg synes, jeg her har gjort.

Disse friske frikadeller har jeg smagt til med lidt revet løg og gulerod samt lidt fintsnittet persille, som kun forstærker smagen og gør dem lækre. Jeg har stegt min deller i lidt olie, men I kan sagtens stege dem i smør, hvis I foretrækker det. Så er det bare at servere de lune fiske frikadeller med lidt hjemmelavet remoulade, citron og et par skiver rugbrød.

OPSKRIFT 3 personer

Ingredienser

400g hakket fiskefars

1 stk. løg

1 lille gulerod

1 håndfuld persille

1 æg

2-3 spsk. mel eller havregryn

1 tsk. salt

Nips peber

 

Fremgangsmåde

  1. Gulerod og løg rives og kommes i en skål sammen med den hakket fisk. Persille hakkes fint og blandes ligeledes sammen med farsen. Tilføj derefter æg, mel, salt og peber og rør det hele godt sammen.
  2. Stil farsen på køl en lille halv times tid og steg dem i lidt olie ved middel varme. De skal ikke have mere end ca. 3 minutter på hver side.
  3. Server de lune frikadeller sammen med remoulade, rugbrød og citronskiver.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kyllingefilet i spicy sauce med kartoffelmos og lidt grønt