RAW kage ala havregrynskugler

Mandelsmåkager

Så blev det den 14. december og der er nu kun 10 dage til jul! Det er da til at tage og føle på. Jeg synes bare altid december måned går så pokkers hurtig, man glæder sig i lang tid til det skal blive den 1. december og før man ser sig om er det juleaften. Nå men I skal jo også have dagens opskrift, som i dag bliver mandelsmåkager.

Jeg elsker alle former for småkager og cookies, så nu hvor det er december har jeg virkelig forsøgt at komme på en masse opskrifter på kager, som kan fungere som julekager. Jeg synes nemlig det er lidt svært at lave finskbrød, jødekager osv. sundere, da de kommer til at smage meget ens. Det er jo meget det samme der er i de opskrifter, derfor prøver jeg at komme på nogle julekager selv, som har lidt kant og forskellige smagsnuancer, men som stadig minder og smager af jul!

Disse mandelsmåkager synes jeg er ret jule-agtige. Tror egentlig bare det er mandlerne som gør det, hvilket måske er lidt underligt, eftersom mandler spises året rundt, men alligevel. Om disse kager er en ‘rigtig’ opskrift det ved jeg faktisk ikke, eller om det er en juleopskrift er jeg heller ikke klar over, men de er virkelig lækre og er lavet uden smør, sukker og mel. Samtidig består selve småkagen næsten kun af mandler, så det kræver ikke så mange råvarer.

OPSKRIFT 14 stk.

Ingredienser

100g mandelmel

50g mandler

2 tsk. sukrinmelis

40g kokosolie

1 tsk. tørgær

2 æg

25g kokosfibermel (eller bare mandelmel)

1 tsk. vaniljepulver

1 tsk. flydende sødemiddel

1,5 tsk. mandelessens

Evt. 25g marcipan

 

Fremgangsmåde

  1. 50g mandler smuttes. 14 hele mandler lægges til siden og de resterende (ca.35g) smuttet mandler hakkes groft.
  2. Bland mandelmel, kokosfibermel, sukrinmelis, vaniljepulver og tørgær sammen.
  3. Tilsæt smeltet kokosolie og æg til blandingen samt de hakket mandelstykker og æld dejen godt sammen.
  4. Riv marcipanen i dejen og lad den stå 10 minutter.
  5. Form dejen til små runde kager, tryk dem lidt flade og kom 1 mandel på toppen af hver kage.
  6. Bag småkagerne i 10 minutter ved 180 grader.
  7. Lad dem køle af på en rist og nyd dem!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

RAW kage ala havregrynskugler