Madplan uge 51

Hjemmelavet nougat uden tilsat sukker

Nu er der kun 5 dage til juleaften og de sidste forberedelser skal så småt klargøres. I min familie plejer vi at lave konfekt om formiddagen den 24, så vi har lidt lækkert konfekt til om aftenen. Man skal jo nødig gå hen og blive sulten, det kan jo være hårdt med alle de gaver, som vi skal åbne.

Nå men i sidste uge fik I opskriften på min hjemmelavet sukkerfri marcipan, så her får I lige opskriften på en sukkerfri nougat. Marcipan og nougat hører ligesom bare sammen, og hvis I spørger mig så er det virkelig en yderst lækker kombination. Opskriften består ikke af mange elementer og den er ret nem at lave. Det kræver bare et par gode råvarer og en god hakker (blender eller foodprocessor).

OPSKRIFT

Ingredienser

180g hasselnødder

80g mørk sukkerfri chokolade

1 spsk. kokosolie

Evt. 1 spsk. formelis

 

Fremgangsmåde

  1. Hasselnødderne bages i ovnen ved 150 grader i ca. 10 minutter. Nødderne tages ud af ovnen og lægges på et viskestykke, hvor de gnides mod hinanden så skallerne falder af.
  2. Kom nødderne i en blender og blend godt igennem til I har en lækker nøddesmør. Det tager lige 5 minutters tid, måske lidt længere.
  3. Smelt chokoladen i mikroovnen sammen med kokosolien. Stille og roligt kommes blandingen i blenderen til nødderne og det hele blandes god sammen.
  4. Smag eventuelt til med lidt sukrin melis. Det er ikke sikkert det er nødvendigt det afhænger af, hvor sød I ønsker jeres nougat.
  5. Hæld massen i en passende form med bagepapir og kom på køl. Min stod natten over.

Når nougaten er blevet kold og fast kan den bruges. Som sagt så er det oplagt at bruge nougaten til konfekt her i julen sammen med min sukkerfrie marcipan:) God Jul!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 51