12 mest populære indlæg i 2017

Stegt kål med hakket oksekød

Her får I lige opskriften på denne meget simple hverdagsret nemlig stegt kål. En ting er at retten er virkelig nem at bikse sammen, men derudover er den virkelig billig og ret sund. Retten består i alt sin enkelthed af stegt kål med hakket oksekød smagt til med lidt krydderier. Derudover får man virkelig meget mad ud af få ingredienser og retten kan sagtens holde sig på køl og varmes op igen dagen efter, ja og fryses ned kan den også sagtens.

Selvom retten består af enkelte råvarer kan man sagtens tilføje andet, hvis man lyster. En gang havde jeg et par porrer, som var ved at være lidt kedelige, så dem tilføjede jeg i stedet for at smide dem ud og det smagte godt.

OPSKRIFT 3-4 personer

Ingredienser

1 lille hvidkålshoved

2 store løg

4 gulerødder

400g hakket oksekød

1 spsk. paprika

2 spsk. soya

1 spsk. spidskommen

Knivspids tørret chili

 

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at skære løg i tern og steg det på en stor pande i lidt olie. Efter et par minutter tilføjes det hakket oksekød og det hele steges godt igennem. Tilføj paprika, chili, spidskommen, salt og peber og lad det stege med 2 minutter.
  2. Kom blandingen i en skål.
  3. I en foodprocessor snittes hvidkål og gulerødder og det hele kommes på panden sammen med olie. Lad det stege ved middelvarme i 20-40 minutter. Jo længere kålen steger desto mere smag får det, men det smager også godt efter kun 20 minutter på panden, men hvis I har tid så prøv med 40 minutter.
  4. Tilføj det stegte kød og soya. Lad det hele stege sammen små 5 minutter og smag til.

Retten er utrolig simpel og smager så skønt. Man kan spise den som den er eller servere en lækker salat til eller, hvis det skal gå lidt hurtigt, bare nogle grøntsagsstave. Velbekomme.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

12 mest populære indlæg i 2017