Banan/bønnekage med en topping lavet på flødeost og chokolade

Lidt om 2017 samt forventninger til 2018!

Nu handler min blog jo om mad og sundere opskrifter, ja og lidt om mit vægttab, derfor kommer dette indlæg mest til at handle om mit vægttab gennem året. Normalt skriver jeg ikke så meget om mit private liv, regner ikke med det har den store interesser, så jeg prøver at holde mig til det som bloggen handler om.

Alt i alt synes jeg 2017 har været et godt år. Desværre var det også det år hvor jeg mistede mine 2 sidste bedsteforældre med 4 dages mellemrum, så det var en lidt hård tid, men derudover synes jeg året har været godt. Dog har afslutningen på året ikke været den bedste. Min lille hjernerystelse har været ret voldsom og har haft nogle store konsekvenser. Heldigvis går det fremad, dog meget meget langsom, men fremad.

Før min hjernerystelse synes jeg endelig tingene var begyndt at spille, specielt rent træningsmæssigt og kostmæssigt. Efter at have kæmpet en del af året med vægten, jeg var kommet ind i en ret dårlig periode, hvor jeg ikke tabte mig, men desværre tog lidt på og jeg var begyndt at overspise igen. Det var sgu ved at løbe lidt løbsk, men fik heldigvis stoppet det i tide. Efter en del overvejelser kom jeg frem til at en personlig træner nok ville være en god ide. Min far havde flere gange sagt, at han godt ville give mig et forløb, men jeg synes godt nok det var mange penge han skulle af med. Men han syntes det var langt vigtigere at investere i min fremtidige lykke, end at gemme til han bliver gammel 🙂 Jeg fik et forløb med 10 klip hos en personlig træner i fitnessdk og det er uden tvivl den bedste beslutning og den bedste gave overhovedet. Det var lige det jeg havde brug for.

Vi fik styr på min kost og min overspisning og træningen blev der også justeret ved, så det hele spillede. Synes endelig jeg var begyndt at kunne se fremskridt og ikke mindst overspiste jeg ikke mere og det var virkelig en befrielse. Nu kunne jeg med god samvittighed spise andet end gulerødder og kylling. Jeg lærte at begrænse mig, spise lidt men godt og derved stadig føle, at jeg kunne være med. For nogle uger siden var jeg til fødselsdag hos nogle veninder og for første gang, i virkelig lang tid, spiste jeg som de andre. En af mine veninder sagde, at det var utrolig dejligt at se mig spise som dem, hun kunne vist fornemme min afslappethed omkring det. Det var faktisk en rigtig fed følelse jeg fik, da hun sagde det <3

Inden min hjernerystelse fungerede det hele rigtig godt, så den kom virkelig ubelejligt, men det gør sådan noget vel altid. Fra den ene dag til den anden stoppede alt træning. Jeg trænede overhovedet ikke de første 2 uger. Derefter begyndte jeg så småt at træne igen og der er da fremgang, men jeg kan slet ikke træne på samme niveau som før, hvilket jeg synes er møghamrende irriterende. Jeg er gået fra at træne minimum 2 timer 6 gange om ugen med høj intensitet og halv tunge vægte, til at træne 45 minutters, knap så tung, styrketræning 3-4 gange om ugen, det er altså virkelig øv! Nu er styrketræning heller ikke min favorit. Jeg er meget mere til cardio: Høj intensitet, høj musik og en instruktør som råber efter mig. Jeg har dog været til holdtræning 2 gange, hvor jeg kunne være med 35-40 minutter i mit eget tempo, men det var så fedt. Dog var det dans, så jeg kan stadig ikke være med på mange af de andre hold, hvor der ofte bliver brugt en step, det kan mit hoved vist ikke helt endnu. MEN…. snart satser jeg på 🙂

Lige nu går jeg bare og venter på, at jeg kan komme i gang med at træne ordenligt! Jeg har stadig 3 klip tilbage hos min personlige træner, plus jeg fik 10 nye klip i julegave. Så nu kan jeg godt snart få det bedre, så jeg kan få brugt nogen af alle de klip. Pt har jeg ikke de store forventninger til mit vægttab, bare jeg kan holde vægten på nogenlunde det samme, så er jeg glad. Men når jeg igen kan springe rundt og give den max gas, så skal de sidste kilo af.

Der er ingen tvivl om at min hjernerystelse fylder en hel del, både fordi jeg ikke kan træne, men også fordi den har haft nogle konsekvenser udover træningen. Jeg kan ikke arbejde på meget, hverken på mit rigtige arbejde eller på bloggen, mit studie er udskudt med et halvt år, fordi jeg ikke kan lave opgaverne og det med at læse en bog, se tv, sidde ved computeren kan jeg ikke så længe ad gangen. Det med udskydelsen at min kandidat er virkelig irriterende, for jeg var ved at være godt skoletræt og havde set frem til, at jeg fik min kandidat 1. juni i år! Men det bliver først til næste januar og det er der ikke noget at gøre ved.

I takt med at der endelig var/er fremgang i vægttabet betød det også at jeg blev langt gladere, havde mere overskud og syntes endelig tingene begyndte at gå fremad. Jeg synes hele tiden jeg ændre mig og skal finde ud af præcis hvem jeg er. Selvom det efterhånden er et par år siden jeg fik smidt en del kilo, så er det stadig lidt svært for hovedet helt at følge med, men det bliver dog hele tiden bedre. Det fedeste ved det hele er at jeg er blevet mere bevidst omkring mange ting om mig selv: Hvad jeg kan og ikke kan, og hvad jeg vil finde mig i og omvendt. Jeg har fået mere selvtillid end tidligere, hvor jeg nærmest intet havde, og er nok også blevet mere rapkæftet og gider ikke finde mig i lige så meget som førhen, hvilket måske kan være irriterende for nogen 🙂 men…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Banan/bønnekage med en topping lavet på flødeost og chokolade