Den bedste bønnebrownie!

Tyk karamelsauce lavet på dadler

For et par uger siden lavede jeg denne portion sukkerfri karamelsovs, som smager helt vildt godt. På den ene side har den egentlig intet med karamel at gøre, for der er hverken smør, sukker, fløde eller lignende i. I stedet er den lavet på dadler og et par enkelte andre råvarer, så det kræver ikke meget.

Karamellen minder en hel del om rigtig karamel, da den er lækker sød i det. Jeg spiser den eksempelvis ovenpå skyr, hvor den søde smag passer godt til den lidt syrlige skyr. Men det smager også helt fantastisk ovenpå et stykke rugbrød, vafler eller pandekager. Jeg har lavet min karamelsovs ret tyk, men hvis I ønsker en mere flydende karamel, så kan I bare tilføje lidt mere væde.

OPSKRIFT

Ingredienser

200g friske dadler

En halv dåse kokosmælk light

Evt. 10 dråber karamel drops

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at pille stenene ud af alle dadlerne og kom dadlerne i en blender eller foodprocessor.
  2. Blend dadlerne rigtig godt sammen og tilføj kokosmælken lidt af gangen. Det er lidt en vurderingssag hvor tyk man ønsker karamellen. Lad massen blende i 5 minutters tid eller til den er blevet lind og lækker.
  3. Smag eventuelt karamellem til med karamel drops, men jeg vil lige sige, at har I ikke disse drops kan de sagtens undlades. Karamellen smager stadig fantastisk uden, men har I dem alligevel liggende i skabet så tilføj det gerne.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den bedste bønnebrownie!