Spinatpandekager

Bagt chili con carne

Chili con carne er en ret lækker ret som ikke kræver ret meget, men som hurtigt tager nogle timer at lave, selvom retten klarer sig selv det meste af tiden. Normalt laver man chili con carne i en stor gryde og lader den simre en del timer, hvilket jeg har en opskrift på her, men hvis man nu ikke gider stå ved gryden i flere timer, så kan man bikse retten sammen og komme den i et fad og i ovnen. Så klare retten nærmest sig selv og man kan lave andre ting, mens den hygger sig i ovnen.

Jeg har toppet min chili con carne med både hytteost og lidt revet mozzarella, men bryder I jer ikke om hytteost kan det sagtens undlades. Hvis I ønsker retten lidt mere kalorielet, kan I jo droppe den revet mozzarella og nøjes med hytteost, men en kombination synes jeg er ret lækker.

OPSKRIFT 4 personer

Ingredienser

400g hakket oksekød

200g udblødte sorte bønner

1 dåse hakket tomater

2 stk. rødløg

2 fed hvidløg

3 stk. gulerødder

1 spsk. spidskommen

Et knivspids chiliflager

1 spsk. paprika

1 stk. peberfrugt

100g hytteost

100g revet mozzarella 13%

 

Fremgangsmåde

  1. Start med skære løg og hvidløg i tern og kom det på en varm pande med lidt olie, når løgene er blevet blanke tilføjes det hakket oksekød, som skal brunes god af på panden.
  2. Imens skæres peberfrugt i strimler og gulerødderne skæres enten i små tern eller rives på et rivejern.
  3. Når kødet har taget farve kommes paprika, spidskommen, lidt tørret chili, salt og peber på kødet og efter et par minutter tilsættes tomatpure, som lige skal brændes af på panden små 30 sekunder.
  4. Tilsæt derefter peberfrugt og gulerødder og lad det stege med nogle minutter.
  5. De udblødte bønner og hakket tomater tilsættes til retten, som skal små simre 20 minutters tid og smages til til sidst.
  6. Hæld massen i et fad og bag retten 25 minutter ved 200 grader. Efter de 25 minutter kommes hytteost og revet mozzarella på toppen og retten bages yderligere i 10 minutter.

Retten serveres med lidt fromage friase eller creme fraise, salsa og guacemole. Eventuelt kan I også servere nachos til retten det fungerer ret godt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spinatpandekager