glutenfri kammerjunker uden tilsat sukker

Koldhævede grove surdejsboller – lækre sprøde med en sej krumme

Jeg har de sidste par måneder arbejdet med at få en surdej i gang. Det har taget lidt tid, men jeg har endelig fået den til at spille, og jeg må sige at bagværk altså smager meget bedre, når man bruger surdej. Nu bager jeg faktisk slet ikke uden min surdej, for det giver bare noget lækkert og smagfuldt brød. Jeg har prøvet en del forskellige opskriften på mange forskellige slags brødformer og en af dem blev disse grove koldhævede surdejsboller.

SAFTIGE SURDEJSBOLLER MED MASSER AF SMAG

Bollerne er super nemme at bikse sammen, så længe I har en køkkenmaskine så kræver det ikke det vilde. I kan selvfølgelig sagtens ælte dejen i hånden, så skal I bare sørge for at folde dejen hver halve time 3-4 gange, inden I stiller den på køl. Disse boller er rimelig plain – Jeg har bare brugt lidt forskellige meltyper og hverken tilføjet kerner, nødder eller lignende, men det kan I selvfølgelig sagtens gøre, hvis I har lyst. I kan sagtens bare bruge 300g groft mel, som grahamsmel eller lignende, og 400g hvedemel.

Så hvis I har lyst til lidt hjemmebag i morgen tidlig, så kan I jo prøve denne opskrift. Dejen skal bare bikses sammen i dag også er der lækre nybagte boller til søndagsmorgenbordet.

OPSKRIFT

Ingredienser

100g surdej

100g ølands fuldkornsmel

150g hvedemel med fuldkorn

50g grahamsmel

450 hvedemel

5 g gær

6 dl kold vand

1,5 tsk salt

1 spsk. honning

 

Fremgangsmåde

  1. I en skål rør I vand og gær sammen. Dernæst tilføjer I surdej, salt og honning og rør det hele rigtig godt sammen.
  2. Tilføj grahamsmel, hvedemel med fuldkorn samt ølands fuldkornsmel. Kør det på jeres køkkenmaskine og tilføj derefter hvedemel lidt af gangen. Hvis I ikke har alle de forskellige slags meltyper, så bare brug 250g groft mel af en slags og 450g hvedemel.
  3. Lad dejen køre på maskinen i 15-20 minutter til den er blevet lækker og smidig.
  4. Kom dejen i en oliesmurt skål, pak den ind og stil den på køl til næste morgen.
  5. Hvis I har mulighed for det, så tag dejen ud af køleskabet og lad den stå på køkkenbordet et par timer inden I skal bage den. Har I ikke lige mulighed for det, så bare tag den ud så snart I kan. Det er helt ok hvis dejen kun står 30 min på køkkenbordet.
  6. Tænd ovnen på 270 grader og lad en bageplade stå i ovnen mens den varmer godt op. Lad gerne ovnen stå 30 minutter og blive varm, men også gerne længere tid.
  7. Hæld dejen ud på et oliesmurt køkkenbord og skær/form bollerne meget forsigtigt. Kom dem på et stykke bagepapir og strø lidt mel over. Kom bagepapir og boller på den meget varme bageplade og bag dem ved 230 grader i 12-14 minutter.
  8. Lad bollerne køle af på en rist før de nydes.

2 kommentarer

  • Henriette

    Hej Camilla
    Hvordan har du lavet din surdej???
    Til surdejs bollerne…
    Mvh Henriette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • - Camilla Drabo

      Jeg bruger faktisk bare den fra Tørsleffs 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

glutenfri kammerjunker uden tilsat sukker