10 mest populære indlæg i april 2018

Pesto med dild og purløg

Pesto smager nu ret godt og specielt de hjemmelavet versioner. Da pesto for nogle år siden blev ret populært, var det ikke lige noget for mig. Jeg synes stadig ikke at dem man køber smager ret godt, i hvert fald ikke ret mange af dem, men en hjemmelavet version smager skønt. Det gode ved en pesto er at den ingen tid tager at lave og den kan holde sig ret lang tid på køl, så man kan bruge af den hele ugen både til aftensmaden, frokosten eller som dyppelse til diverse grøntsagsstave.

Denne pesto er lavet på purløg og dild, da den hovedsageligt skulle serveres til steg fisk og der synes jeg dild passer rigtig godt til. Men den kan sagtens spises til mange andre ting både et stykke kylling, en god bøf eller man kan vende nykogte kartofler i et par skefulde af pestoen – det smager altså ret godt.

OPSKRIFT

Ingredienser

1 bund dild

1 bund purløg

30g ristet pinjekerner

3 spsk. koldpresset olie

10g revet parmesan

1 tsk citronsaft

Et halvt fed hvidløg

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

  1. Hvis jeres pinjekerner ikke allerede er ristet, så start med det. Kom pinjekernerne på en varm pande et par minutter, de skal bare lige tage lidt farve.
  2. I en blender eller foodprocessor kommer I pinjekerner, dild, purløg, olie samt det revet hvidløg og parmesan i og blender det hele godt sammen. Det tager lige nogle minutter, men det afhænger selvfølgelig af hvor grov I ønsker den. Lige til denne ret ville jeg gerne have min ret grov.
  3. Smag pestoen til med citron, salt og peber og server.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 mest populære indlæg i april 2018