Madplan uge 21

Salat med blandet grøntsager, oksekød og bearnaisecreme

En lækker salat bestående af tynde skiver oksekød, feta, asparges, granatæble, salatblade og en lækker og ikke mindst nem bearnaisecreme. Salater smager for det meste skønt, og de fungerer ikke kun som tilbehør til et stykke kød, men kan sagtens fungere som en ret i sig selv.

Denne salat er fyldt med en masse lækkerier, den er velsmagende og mætter tilmed ret godt. Derudover tager det ikke meget mere end 20 minutter at bikse salaten sammen. Hvis I ønsker det, så kan I eventuelt servere et lækkert stykke brød til eller nogle ovnbagte kartofler eller blandet rodfrugter, hvis I nu ikke synes salaten er helt nok som et måltid.

Her og her kan I finde opskrifter på 2 forskellige slags foccacia, som jeg tror kan fungere ret godt til retten, men jeg har også en opskrift her på nogle koldhævede grove flute.

OPSKRIFT 2-3 personer

Ingredienser

2 tykstegsbøffer af 150-175g

100g blandet salat

100g blomkål

6 grønne asparges

60g granatæble

60g salatost eller feta

2 forårsløg

2 dl fromage fraise eller creme fraise 5%

1 tsk. bearnaiseessens

0,5 tsk. gurkemeje

10 dråber citronsaft

1 spsk. frisk eller tørret estragon

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave bearnaisecremen. I en skål blandes creme fraise, citronsaft, bearnaiseessens, gurkemeje, estragon, salt og peber godt sammen. Stil dressingen på køl til salaten skal serveres og smag den til.
  2. Varm en pande godt op. Kom salt og peber på bøfferne og steg dem ca. 3 minutter på hver siden. Læg bøfferne til siden og lad dem trække 10-15 minutter.  Mens panden er godt varm steges de friske asparges et par minutter i lidt olie. Husk at knække bunden af aspargesene.
  3. Skår blomkålen i tynde skiver, knæk granatæblet og fjern kernerne ved at banke med en ske på ydersiden af æblet. Snit forårsløgene og skær de stegte asparges.
  4. Når bøfferne har trukket skæres de i tynde skiver og salaten er klar til at blive samlet og serveret.
  5. Kom lidt frisk salat i bunden, læg blomkål, asparges, skiver af de udskåret bøffer, feta, forårsløg og granatæble. Til sidst tilføjes et par skefulde bearnaisecreme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 21