Grove spinatboller med surdej

Couscous salat med spinat, granatæble og feta

En couscous salat fyldt med spinat, granatæble, stegt squash og feta. En dejlig lækker og ikke mindst nem salat, som er rimelig hurtig at lave og som smager lige så godt dagen efter. Resterne kan sagtens spises til frokost den efterfølgende dag eller til aftensmad, hvis I ikke har noget imod at spise samme tilbehør 2 dage i træk. I kan jo eventuelt lige spæde den op med andre grøntsager, så er der da lidt variation.

Sommeren er jo stadig godt i gang og det betyder masser grillmad hvortil salater passer helt perfekt. Er jeg den eneste som synes, at salater bare smager bedre om sommeren? Det er lidt underligt, men… Nå men eftersom grillsæsonen er over os, så skal der laves salater og jeg synes denne salat passer perfekt til diverse grillet stykker kød.

OPSKRIFT 3-4 pers.

Ingredienser

130g kogt couscous (omkring 55g i tørret tilstand)

40g granatæblekerner

40g feta

2 håndfulde frisk spinat

100g squash

1 tsk. koldpresset rapsolie

1 halv fed revet hvidløg

1 lille tsk. citronsaft

 

Fremgangsmåde

  1. Som det første skal I koge couscous som anvist på pakken. Lad det efterfølgende køle af.
  2. Skær squash i tern og steg det på en pande ved middelvarme i lidt olie og strø salt over. Lad det stege 5-6 minutter til de får lidt farve.
  3. Imens ordnes granatæblet og kernerne løsnes fra skallen. Snit den friske spinat og flæk fetaen i mindre stykker. I kan sagtens skære den ud, men jeg synes det ser pænere ud, når man river fetaen fra hinanden.
  4. Bland de afkølet couscous sammen med det snittet spinat, granatæblekernerne, de stegte squash tern.
  5. Rør den koldpresset olie, revet hvidløg og citronsaft sammen, hæld det over salaten lige inden servering og bland det hele godt sammen. Top salaten med feta.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grove spinatboller med surdej