Madplan uge 33

Squashkage med en ostecreme

Så vidt jeg kan forstå så er det i øjeblikket sæson for squash, synes i hvert fald det virker som om folk har en del af dem i deres haver. Af den grund synes jeg det er en god ide at bruge alle disse lækre squash i maden. Jeg bruger ofte squash i min retter, eksempelvis når jeg laver wok, griller eller jeg kommer dem i salater, men nu har jeg også en opskrift på en lækker sundere kage med squash.

Denne squashkage minder ret meget om den ‘traditionelle’ squashkage, som jeg synes minder ret meget om en gulerodskage, hvilket jeg har en opskrift på her, da de er krydret på næsten samme måde. Denne squashkage er lækker luftig og er toppet med en ostecreme, som jeg bare er helt vild med. Jeg lavede faktisk 2 squashkager, den anden er med chokolade og den får I senere på ugen, I får lov til at starte med denne.

Kagen blev utrolig lækker og den holdte sig lækker og svampet i mange dage. Jeg spiste faktisk et stykke på 4 dagen og der var den lige så god som på første dagen, så I skal ikke være bange for at den bliver tør og kedelig.

OPSKRIFT 6-8 pers.

Ingredienser

Bund

70g mandler

70g havregryn

50g dadler

1 æg

40g kokosolie

250g revet squash

30-40g kokosfibermel

1 tsk. vaniljepulver eller vanilla paste

2 spsk. multisød fra EASIS

1,5 tsk. kanel

0,5 tsk. kardemomme

1 tsk. bagepulver

0,5 tsk. natron

 

 

Topping

120g light smøreost

0,5 tsk. citronsaft

0,5 tsk. vaniljepulver eller vanilla paste

2 spsk. florsød fra EASIS

 

Fremgangsmåde

  1. Kom mandler og havregryn i en foodprocessor og blend til fint mel. Tilføj dadler, kokosolie og æg og blend til dadlerne er blevet til en del af massen.
  2. Tilføj kardemomme, kanel. multisød, vaniljepulver, bagepulver og natron og blend godt sammen.
  3. Kom dejen i en skål og vend den revet squash i dejen. Lad dejen stå 10 minutter og hvis den er for våd, så tilføj lidt mel af en slags enten havregrynsmel, kokosfibermel, boghvedemel eller lignende. Jeg tilføjede omkring 30 gram kokosfibermel, men det er lidt forskelligt afhængigt at hvor vandet squashen er.
  4. Kom dejen i en oliesmurt 16cm springform og bag kagen ved 180 grader i 40 minutter. I akn sagtens bruge en bredere form, så skal kagen bare have lidt kortere tid, min kage blev ret høj
  5. Når kagen er bagt færdig skal den køle helt af på en rist.
  6. Lav nu toppingen ved at røre smøreost, vanilje, florsød og citronsaft sammen og smør det ovenpå kagen når den er kølet helt af. Jeg pyntede kagen med lidt mandelflager og revet citronskal.

2 kommentarer

  • Jimmi

    Jeg har bagt denne, Camilla. Jeg var godt nok noget skeptisk, men den er jo virkelig lækker og helt klart en kage jeg vil bage igen og igen. Tak for inspirationen :-).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • - Camilla Drabo

      Ih hvor fantastisk! Dejligt du kunne lige den 🙂 Såmænd så lidt og tak fordi du følger med.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 33