Grove banan/chokoladeboller

Bananvafler med chiafrø toppet med brombærcreme

Jeg kan fornemme at brombær i øjeblikket virkelig er i højsæson. Jeg synes alle er på rov efter dem og får samlet den ene store skål fyldt med brombær efter den anden, men synes ikke rigtig jeg kan finde nogen. Måske har jeg heller ikke ledt helt så ihærdigt efter dem, men lækkert ser det i hvert fald ud.

Men for nogle uger siden lavede jeg et par lækre vafler af banen og chiafrø, hvilket både smager skønt og som jeg tilmed synes giver en god mæthedsfornemmelse. Jeg toppede vaflerne med en brombærcreme, som faktisk ikke består af ret mange ingredienser, hvilket I kan se nedenfor. Det skal lige påpeges at hvis I ikke har brombær, så kan I sagens bytte dem ud med hindbær eller muligvis jordbær.

Jeg elsker at starte min morgen med vafler eller pandekager, for det smager bare helt fantastisk og er altid en yderst lækker måde at starte morgenen på. Desværre sker det ikke så ofte, da jeg enten skal på arbejde eller træne om morgenen. Jeg gider kun lave pandekager og vafler når jeg har god tid, og jeg gider ikke stå tidligt op for at kunne nå det.

OPSKRIFT 2 stk. (Store vafler)

Ingredienser

2 bananer

2 æg

40g havregryn

15g chiafrø

1 dl mælk

0,5 tsk. vaniljepulver

1 tsk. bagepulver

8 brombær

150g vanilje skyr

1 tsk. Florsød (EASIS)

 

Fremgangsmåde

  1. Mos bananerne med en gaffel, tilføj mælk og æg og rør det godt sammen i en skål.
  2. Kom havregryn, vanilje, bagepulver og chiafrø i skålen og bland det hele rigtig godt sammen. Lad det stå 10 minutters tid. Har I en rigtig sød tand, så kan I altid tilføje lidt flydende sødemiddel også.
  3. Steg vaflerne på et vaffeljern. Hver vaffel skal have ca. 3 minutter også er de lækre sprøde og gennembagte. Jeg fik 2 store vafler ud af denne portion.
  4. Mens vaflerne steger kan I passende lave brombærcremen. Kom brombær i en skål, mos dem og tilføj skyr og florsød. Bland det hele rigtig godt sammen og smag til. Top vaflerne med brombærcremen eventuelt lidt friske brombær og mandelflager og spis!

2 kommentarer

  • Mmmmh, hvor ser de bare gode ud! Jeg har aldrig helt kunne få det til at lykkes med bananpandekagerne, men det kunne da være, jeg skulle prøve at give mig i kast med dine lækre vafler 🙂
    Kram,

    http://nikkilund.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • camilladrabo

      Mange tak! De smager også rigtig godt 🙂
      De kan kun anbefales, så prøv dem endelig, selvom det ikke altid lykkedes, er sikker på det nok skal gå godt denne gang.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grove banan/chokoladeboller