10 mest populære indlæg i oktober 2018

Butterfly kylling med lun spidskålssalat

Opskriften er lavet i samarbejde med Frijsenborg Herregårdskylling

Så blev det til endnu en opskrift i samarbejde med Frijsenborg. Det er igen en kyllingeret, men en lidt anderledes en af slagsen. Det er i hvert fald en helt nye måde for mig at tilberede kylling på.

Denne ret er en butterfly kylling, som egentlig bare er en helt kylling som er skåret op i ryggen. Jeg har lige fjernet rygsøjlen og vendt kyllingen om. Det er ret smart og forkorter stegetiden en del, hvilket er rart på en halv travl hverdag. Kyllingen marinerede jeg i en en lækker hjemmelavet marinade, og så serverede jeg en lun spidskålssalat til.

OPSKRIFT 4 pers.

Ingredienser

1 hel kylling

6 skiver citron

 

Marinade

1 spsk. rapsolie

1 store spsk. marmelade

1 tsk. honning

1 tsk. hvidvinseddike

1 revet løg

2 revet hvidløg

1 tsk. dijon sennep

 

Salat

300g spidskål

1 porrer

50g grønkål

1 æble

20 g ristet pinjekerner

 

Dressing

130g madfløde 4%

2 spsk. marmelade

1 spsk. citronsaft

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at skære kyllingen op. Skær ned lang rygsøjlen, på hver sin side af rygsøjlen, og skær den helt af. Læg kyllingen, så den vender som på billederne, og giv den et godt tryk med håndfladen.
  2. Bland honning, marmelade, olie, hvidvinseddike og sennep sammen. Tilføj også lidt salt og peber. Riv løg og hvidløg og kom det i marinaden.
  3. Kom citronskiverne i bunden af et fad, smør marinaden over hele kyllingen og kom den i fadet. Steg kyllingen i en 200 grader forvarm ovn i ca. 45 minutter.
  4. Mens kyllingen steger kan I lave salaten.
  5. Skær porrer i ringe, skær spidskål i tynde strimler og kom halvdelen af spidskålen på en pande sammen med porrerne. Steg dem i lidt olie 3-4 minutters tid.
  6. Kom madfløde, marmelade, citronsaft og salt og peber i en lille kasserolle og lad det simre 2-3 minutter.
  7. Kom de stegte grøntsager i en skål sammen med den friske spidskål. Skær grønkålen i tynde strimler, skær æblet i mindre tern og kom det i skålen.
  8. Lad dressingen køle lidt af og 5 minutter inden kyllingen er færdig, vender I grøntsagerne i den lune dressing (husk lige at smage den til først) og pynter med pinjekernerne.

Når kyllingen er færdig, skærer I den i mindre stykker og serverer den sammen med den lune spidskålssalat.

Sponsoreret af Frijsenborg Herregårdskylling

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 mest populære indlæg i oktober 2018