Madplan uge 50

15 sundere julelækkerier

Julen nærmer sig og mange af os er godt i gang med en masse lækkerier både til hele december måned, men nok også til selve juledagene. Jeg har en del forskellige opskrifter på sundere julelækkerier liggende på bloggen, og jeg har i dette indlæg prøvet at samle nogle af opskrifterne. Mine opskrifter er først og fremmest uden smør og sukker og en del af dem er også glutenfri, hvilket jeg ved en del af jer er ret glade for. Jeg prøver så vidt muligt at lave mine opskrifter med råvarer som kroppen har bare lidt godt af, noget den kan arbejde med, noget som mætter og selvfølgelig noget som smager fantastisk.

15 sundere julelækkerier

  1. Opskriften på kanelkage som er toppet med en kakao/kaffe topping og som er virkelig lækker.
  2. Kokossmåkager smagt til med appelsin og dyppet i chokolade.
  3. Juleboller med kanel og rosiner, som findes i både glutenfri version og grov version.
  4. Jeg har også et par opskrifter på vaniljekranse som begge er glutenfri og hvor den ene smager af marcipan og den anden er mere almindelig. De bliver desværre ikke rigtig sprøde, men de smager fantastisk.
  5. Norske klejner kan I også finde opskriften på på bloggen.
  6. Lækre tynde sprøde nøddekager, som smager rigtig usundt og som kun er lavet på ganske få ingredienser.
  7. En engelsk julekage som er fyldt med en masse forskellige nødder og tørret frugter.
  8. Jeg har selvfølgelig også opskrifter på hjemmelavet sukkerfri marcipan og nougat.
  9. Havregrynskugler hører julen til og jeg har her en opskrift på en raw kage, som smager virkelig meget af havregrynskugler.
  10. Mandelsmåkager toppet med en mandel, men som man også sagtens kan toppe med marcipan, marmelade eller nutella (hvilket jeg har en opskrift på her).
  11. En ide til desserten her i julemåneden kunne være denne marscarponecreme toppet med kogte tørret figner.
  12. Pebernøddeboller! Nok en lidt underlig opskrift, men de smager virkelig godt.
  13. Kakaotoppe hører egentlig ikke julen til, men alligevel synes jeg de passer ret godt til december måned og de smager såååå godt.
  14. Brændte mandler er også noget som hører julen til, og som man kan dufte mange steder i byerne, når man er ude og købe julegaver og de smager da også helt fantastiske – også disse sukkerfri.
  15. Som den sidste (eller det bliver faktisk 3), så har jeg også en opskrift på sukkerfri grov risengrød, som man også kan bruge til at lave denne risalamande samt disse klatkager med.

Jeg håber I her kan finde lidt inspiration til en masse julelækkerier, som er lidt sundere end de traditionelle opskrifter 😁

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 50