12 Julefrokost ideer!

Kyllingerilette

Opskriften er lavet i samarbejde med Frijsenborg Herregårdskylling

I samarbejde med Frijsenborghar jeg udviklet endnu en opskrift, som denne gang består af en kyllingerilette. Riletten fungerer rigtig godt ovenpå et stykke ristet brød, enten et hvidt stykke brød eller ristet rugbrød fungerer også ganske godt. Jeg har ikke prøvet, men jeg er sikker på, at man også sagtens kan spise det ovenpå en god salat.

Denne rilette er lavet på et par store kyllingelår, som jeg har kogt sammen med lidt blandet grøntsager, som er med til at give god smag til fonden, som kyllingen skal blandes sammen med inden den kommer på køl.

OPSKRIFT

Ingredienser

2 store kyllingelår

2 gulerødder

1 løg

1 porrer (kan undlades)

5 peberkorn

3 laurbærblade

Vand til det dækker

 

Fremgangsmåde

  1. Kom kyllingelårene i en gryde sammen med lidt salt. Hak gulerødderne i store tern, skær løget i både, hak porrene i store stykker og kom det hele i gryden sammen med kyllingelårene.
  2. Tilføj laurbærblade og peberkorn og kom vand i gryden til kyllingen lige akkurat dækkes.
  3. Kog kyllingelårene i 1 time.
  4. Tag kyllingelårene op af gryden og lad dem køle lidt af. Sigt grøntsagerne fra fonden og lad fonden koge ind til der er ca. 1,5 dl tilbage.
  5. Med 2 gafler river I kyllingekødet fra hinanden og kommer 2 spsk. fond over kyllingen og smager den til med slat og peber.
  6. Kom kyllingen på et skoldet glas og hæld fonden over. Fedtet fra både kyllingen og olien vil stige til tops og ligge som en lille hinde på riletten.
  7. Stil glasset på køl nogle timer, men gerne til næste dag.

Sponsoreret af Frijsenborg Herregårdskylling

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

12 Julefrokost ideer!