Mest populære indlæg i april 2019

Madplan uge 19

Først vil jeg lige undskylde for at madplanen er kommet så sent ud. Jeg troede, at jeg allerede havde lavet den, men det havde jeg så ikke. Derfor får i først madplanen nu, men jeg håber ikke det er forsent. Næste uge bliver en blanding af wok, lidt forskellige slags tilbehør som passer godt til grillmad samt en enkelt mormorret.

Madplan uge 19

Mandag: Wok med tigerrejer, broccoli og squash

Tirsdag: En grillet eller ovnbagt mørbrad, broccolisalat samt ovnbagte gulerødder og pastinak med en hytteostcreme

Onsdag: Kødboller i peberfrugtsauce

Torsdag: Kyllingefrikadeller med bulgursalat, tzatziki og foccacia

Fredag: Grillet eller stegte hakkebøffer med vandmelonsalat og rester fra torsdagens tilbehør

Lørdag: Ginmarineret kyllingeoverlår

Søndag: Gammeldags grydesteg

Opskriften på wok med tigerrejer, broccoli og squash kan I nuppe så bloggen, hvor der også ligger andre wokretter med både kylling og oksekød. I skal bare søge på ‘wok’. Tirsdag håber jeg på godt vejr og en grillet hel mørbrad med eksempelvis ovnbagte gulerødder og andre rodfrugter med timian og citron, broccolisalat samt en bearnaisecreme, kunne være ret lækkert.

Onsdag tænker jeg, at I kan lave en dobbelt portion kødboller, hvor den ene halvdel kan bruges i kødboller i peberfrugtsauce, og så kan I stege den anden halvdel om torsdagen og spise bulgursalat, tzatziki og foccacia til.

Jeg satser på at vejret (også) bliver godt på torsdag, så der kan grilles et par hakkebøffer (som selvfølgelig altid kan steges på en pande i stedet) sammen med en vandmelonsalat samt lidt foccacia og tzatziki fra dagen før.

Lørdag kunne det være lækkert med ginmarineret kyllingeoverlår og søndag en god mormor klassiker bestående af gammeldags grydesteg.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mest populære indlæg i april 2019