Grove burgerboller med revet gulerod

Grillet chipotle bbq kyllingelår med kartoffelsalat og spidskålssalat

Opskriften er lavet i samarbejde med De 5 Gaarde

Så er det igen blevet tid til en opskrift lavet i samarbejde med De 5 Gaarde. Denne gang er det lidt anderledes, da kyllingen er en del af deres nye grillsortiment. I skal glæde jer, for de kommer med en del forskellige udskæringer med forskellige marinader.

I denne opskrift har jeg brugt disse store hele kyllingelår, som er marineret i en chipotle bbq. Kyllingen smagte virkelig godt og var dejlig saftig, hvilket er noget af det vigtigste for et stykke kylling.

Udover kyllingelårene har jeg lavet en kartoffelsalat med agurk, rødløg, ærter og en god håndfuld purløg, en nem spidskålssalat samt en purløgsdressing. Hvis I ikke ønsker alle 3 elementer, kan I sagtens springe den ene over. Jeg kan bare godt lide at spise lidt forskelligt til mit grillet kød. Og så kan man jo altid bruge tilbehørsresterne til dagen efter, hvis man alligevel skal grille igen.

Jeg har brugt lidt forskellige produkter fra De 5 Gaarde blandt andet denne æbleeddike, trøffelolie og sennep.

OPSKRIFT 3 pers.

Ingredienser

3 hele kyllingelår med chipotle bbq

 

Kartoffelsalat

500g små kartofler

200g creme fraiche eller fromage fraiche

10 dråber æbleeddike

0,5 tsk. sennep

4 radiser

60g ærter

100g agurk

1 lille rødløg

1 håndfuld purløg

Salt og peber

 

Spidskålssalat

130g lilla spidskålssalat

70g revet gulerod

1 håndfuld salatblade

4 radiser

1 æble

1 håndfuld blåbær

0,5 tsk. æbleeddike

0,5 tsk. trøffelolie

 

Purløgsdressing

4 spsk. creme fraiche eller fromage fraiche

1 håndfuld purløg

1 lille fed hvidløg

Et par dråber eddike samt salt og peber

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at koge kartoflerne, da de skal nå at køle af inden kartoffelsalaten laves.
  2. Kyllingelårene kan I enten smide på grillen eller komme i ovnen, under alle omstændigheder skal de steges 45 minutter.
  3. Lav purløgsdressingen ved at fintsnitte purløg, riv hvidløg og bland det sammen med creme fraiche, salt, peber en lille smule eddike.
  4. Lav kartoffelsalaten når kartoflerne er blevet kolde. Lav dressingen til kartoffelsalaten ved at røre creme fraiche, eddike, salt, peber og sennep sammen.
  5. Snit agurk og radiser og kom det i dressingen sammen med ærter. Halver kartoflerne og rør dem sammen med dressingen. Snit rødløg og purløg og top derefter kartoffelsalaten med det.
  6. Lav salaten ved at fintsnitte spidskål, riv gulerødderne (eller køb en pose med revet gulerod, det brugte jeg), skær æblet i tern, snit radiserne og bland det hele sammen – plus blåbærrene.
  7. En god håndfuld salatblade snittes eller rives fra hinanden og blandes sammen med de andre grøntsager. Bland eddike og olie sammen og vend det i salaten lige inden servering.

Sponsoreret af De 5 Gaarde

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grove burgerboller med revet gulerod