Min første dag på holdtræning - Throwback <3

Madplan uge 24

Så blev det lørdag og I skal som sædvanlig have madplanen for næste uge. Sommeren nærmer sig, og jeg tror mange af os skal grille, så derfor har jeg tilføjet lidt ideer til grillmad og ikke mindst tilbehøret. Synes mange salater passer godt til både hakkebøffer, spareribs, kylling, pølser og lignende.

Ugens madplan består af forskellige salater, en italiensk klassikere, vafler (hvem er ikke vilde med vafler til aftensmad), kylling i forskellige udgaver, pizzatærte og meget mere. Jeg har prøvet at lade nogle kødudskæringer og grøntsager gå igen, så I kan få brugt alle råvarerne. Jeg håber, at I kan finde lidt inspiration til næste uges aftensmad.

Madplan uge 24

Mandag: Cannelloni med en nem salat og flute

Tirsdag: Grillet fyldt svinemørbrad med græsksalat og ‘fløde’ kartofler samt rester af flute

Onsdag: Spinatvafler med kyllingenuggets og ærtemos

Torsdag: Grillet kyllingefileter med coleslaw og grillet majskolber

Fredag: Pizzatærte med grønt

Lørdag: Et par grillet hakkebøffer, vandmelonsalat, pommes Anna og tzatziki

Søndag: Rester

Mandagen kan starte ud med squash cannelloni, hvor en let salat og et stykke flute kunne passe godt til. Tirsdag står den på grillet mørbrad, I kan eventuelt fylde den med smøreost og hakket persille eller andet, dertil en græsk salat og ‘fløde’ kartofler samt lidt flute fra om mandagen, hvis der er noget tilbage.

Onsdag tænker jeg, at I kan lave spinatvafler eller spinatpandekager og fylde dem med paneret kyllingenuggets, lidt blandet grøntsager (eventuelt den græske salat fra om tirsdagen) samt ærtemos eller bønnedip 1 el. 2. Derudover kan I lave lidt pommes til. Køb lidt ekstra kylling om onsdagen og grill et par hele kyllingefileter om torsdagen og server coleslaw og grillet majskolber til.

Fredag står den på pizzatærte fyldt med kødsauce. Jeg tænker, at I kan købe lidt ekstra hakket oksekød om fredagen, så i om lørdagen kan grille et par hakkebøffer og servere dem med vandmelonsalat, pommes Anna og tzatziki.

Derudover tænker jeg, at I muligvis har lidt tærte, hakkebøffer, salat, spinatpandekager eller andet tilbage, så I kan kombinere det og få spist alle ugens rester. Ellers kan I jo altid lave en hurtig gang kylling i karry.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min første dag på holdtræning - Throwback <3