Lækker mad til studenterkørsel og studentergilde

Madplan uge 27

Ugen lakker mod ende og I skal som sædvanlig have næste uges madplan. Industriferien er så småt i gang og jeg har på fornemmelsen, at mange af jer snart skal på ferie, men jeg vil alligevel blive ved med at lave disse madplaner, og håber nogen af jer stadig kan finde lidt inspiration 🙂

Næste uges madplan bliver blandt andet lasagne, fyldte søde kartofler, hvor I sagtens kan bruge almindelige hvide kartofler, hvis I foretrækker det. En enkelt dag står den på grillmad med til forskelligt tilbehør, æggekage samt hjemmelaver koldskål og hjemmelavet kammerjunker uden sukker og smør står den også på.

Madplan uge 27

Mandag: Lasagne med en let salat og brød

Tirsdag: Fyldte søde kartofler

Onsdag: Grillet kyllingefileter med kartoffelsalat og peberfrugt pesto

Torsdag: Æggekage med asparges, peberfrugt og kylling

Fredag: Koldskål med hjemmelavet kammerjunker

Lørdag: Gammeldags kyllingesteg

Søndag: Pitabrød med falafler, grøntsager og hummus

Mandagen starter ud med lasagne og hvis I har tid i morgen, søndag, så kan I jo lave lasagnen der, så skal den bare en tur i ovnen mandag aften – dejlig nemt og lækkert. Til lasagnen kan I lave en græsk salat eller en grøn salat samt bage et flute. Når nu I alligevel er i gang med det hakket oksekød, så lav en stor portion kødsauce og gem halvdelen til om tirsdagen, hvor den står på fyldte søde kartofler med blandet grøntsager og kødsauce.

Onsdag står den på grillet kyllingefileter med kartoffelsalat med bønner og dild samt en pesto med peberfrugt. Når nu I har gang i kyllingefileterne, kan I købe lidt ekstra og om torsdagen lave en æggekage med blandet grøntsager og små stykker kyllingefileter. Hvis I har nogle kartofler tilovers fra om onsdagen, så kan I jo ligeså tilføje dem til æggekagen.

Fredag må det gerne være enkelt og let og I kan derfor lave koldskål med enten sukkerfri kammerjunker eller sukker- og glutenfri kammerjunker det kunne være lækkert. En klat chiamarmelade, bærkompot eller rabarberkompot ovenpå smager også rigtig godt.

Lørdag står den på gammeldags kyllingesteg og om søndagen tænker jeg, at I kan bage nogle grove pitabrød, lave almindelige falafler eller ærtefalafler samt hummus og tilføje lidt blandet grøntsager, hvad I nu lige har til overs fra ugen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækker mad til studenterkørsel og studentergilde