Vandmelonsalat - skøn sommersalat med vandmelon, blåbær, feta og saltet græskarkerner

Madplan uge 29

Så er ugen ved at lakke mod ende og I skal som sædvanlig introduceres for næste uges madplan. Jeg kan se at der stadig er interesse for madplanerne, selvom mange af jer måske nok er eller snart skal på ferie, så jeg fortsætter med at udgive dem.

Næste uges madplan kommer til at bestå af blandt andet et par retter med laks, fajita, en lækker spansk salat, moussaka og meget mere. Jeg håber I kan finde lidt inspiration til næste uges aftensmad. Jeg vil lige pointere, at bryder I jer ikke om laks, så kan det sagtens skiftes ud med eksempelvis torsk, det fungerer i begge retter.

Madplan uge 29

Mandag: Stegt laks med stegte squashnudel eller kold kartoffelsalat

Tirsdag: Laksesalat på en bund af grøntsager, rejer og æg

Onsdag: Spicy boller i karry

Torsdag: Fajita kyllingefileter med tortillas

Fredag: Spansk bondesalat

Lørdag: Grillet hakkebøf med grøntsagsrösti, bønnedip og vandmelonsalat

Søndag: Moussaka med salat

Jeg tænker I kan starte mandagen ud med et godt stykke stegt eller grillet laks, hvortil I kan lave stegte squash nudler eller denne kartoffelsalat med ærter, bønner og frisk dild. Vælger I at servere kartoffelsalat til laksen, så passer en agurkedressing rigtig godt til, som I kan finde i denne opskrift. I kan købe lidt ekstra laks, stege det hele om mandagen og lave denne laksesalat til om tirsdagen. Det kunne være lækkert at bage et flute til – faktisk passer det godt til både mandag og tirsdag.

Onsdag kan I lave denne lækre og nemme ret bestående af spicy boller i karry sammen end en masse grøntsager. Retten kan serveres med enten almindelig ris, brune ris eller blomkålsris. I kan eventuelt lave en stor portion og fryse resten ned.

Hvis I køber en stor portion kyllingefileter, så I har til både torsdag og fredag, kan I lave fajita kyllingefileter med tortilla, blandet grøntsager samt guacamole, salsa og creme fraiche til om torsdagen. Resten af fileterne kan I bruge om fredagen, hvor I kan lave spansk bondesalat, som, udover kylling, består af bønner, serranoskinke, mozzarella og croutoner.

Lørdag står den på grillet hakkebøf med vandmelonsalat, grøntsagsrösti samt en nem og lækker bønnedip med persille. I kan købe lidt ekstra hakket oksekød, så I om søndagen kan lave moussaka, hvor I kan servere salatresterne fra om fredagen eller/og lørdagen til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vandmelonsalat - skøn sommersalat med vandmelon, blåbær, feta og saltet græskarkerner