Den lækrest 'almindelige' jordbærtærte

Foccacia brød toppet med rosmarin og havsalt

Opskriften er lavet i samarbejde med De 5 Gaarde

I denne tid hvor mange af os griller flere gange om ugen, hvis vejret altså er til det, er det altid lækkert med et godt stykke hjemmebagt brød. I samarbejde med De 5 Gaarde har jeg lavet dette foccacia brød, hvor jeg har brugt deres honning samt rapsolie med rosmarin – jeg elsker rosmarin på mit foccacia.

Brødet passer godt til de fleste grillaftener og kan serveres til alverdens retter. Eksempelvis De 5 Gaardes kyllingeudskæringer med rosmarin og citron marinade og meget mere. Så elsker I, ligesom jeg, et godt stykke hjemmebagt brød, skulle I prøve denne opskrift. I kan jo altid lave dobbelt portion og fryse resten ned, så har I til en anden god gang.

OPSKRIFT 1 stort brød

Ingredienser

5g gær

3 spsk. surdej (kan erstattes af yderligere 5g gær)

5 dl vand

300g grahamsmel

450g hvedemel

1 tsk. salt

1 spsk. honning

 

Øvrigt

2-3 spsk. olie med rosmarin

1-2 spsk. havsalt

Frisk rosmarin

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at røre gær og vand sammen, tilføj derefter surdej, rør rundt og tilføj alt melet. Sørg for at blande det hele godt sammen og lad det stå på køkkenbordet 1 time.
  2. Efter 1 timer tilføjer I salt, honning og olie og lader dejen køre på køkkenmaskinen 10-15 minutter.
  3. For at opnå det bedste resultat skal I efterfølgende lade dejen stå på køkkenbordet 3-4 timer og ‘folde’ den hver halve time. Foldningen sker ved at tage begge hænder ind under dejen, hive den så langt I kan og fold den indunder, vend skålen og gør det sammen fra den anden side. Stil derefter dejen på køl natten over. Har I ikke mulighed for at folde dejen, lader I den bare stå 1 time på køkkenbordet og stiller den derefter på køl.
  4. Næste dag tager I dejen ud af køleskabet, hælder lidt olie i et fad og hæld dejen deri. Prøv at skubbe dejen helt ud i fadet, men vær forsigtig. Lad dejen hæve 1 times tid.
  5. Med fingrene trykker I nogle dybe huller i dejen, hælder lidt olie med rosmarin samt havsalt og frisk rosmarin over. Derefter bager I brødet ved 220 grader i ca. 25 minutter.
  6. Lad brødet køle lidt af på en rist og spis!

Sponsoreret af De 5 Gaarde

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den lækrest 'almindelige' jordbærtærte