Grøn kartoffelsalat med sugarærter, asparges og persille

Low carb carbonara med kylling

Opskriften er lavet i samarbejde med Frijsenborg Herregårdskylling

En virkelig nem og ikke mindst yderst lækker hverdagsret nemlig carbonara. Retten lyder måske ikke speciel sund, men jeg har lavet min egen version og har fyldt retten med en masse grøntsager og kylling fra Frijsenborg. Derudover har jeg droppet den fede fløde og har i stedet bare en light flødeost.

Derudover vil jeg lige tilføje, at hvis I synes der skal spaghetti i retten, så kan I sagtens tilføje det. I koger bare pastaen som anvist og vender det i retten tilsidst.

OPSKRIFT 2 pers.

Ingredienser

2 kyllingefileter

4 skiver serranoskinke

2 fed hvidløg

1 løg

1 squash

2 gulerødder

10 svampe

80g ærter

2 æg

10g parmesanost

100g light smøreost

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at skære serranoskinke i mindre stykker, skær kyllingefileterne i tynde strimler, champions i skiver og optø ærterne. Hak derefter løg og hvidløg i små tern.
  2. Steg serranoskinken på en pande et par minutter og kom det i en skål.
  3. Strø salt og peber på kyllingestykkerne, steg dem på panden i 3-4 minutte og kom dem derefter i skålen med serranoskinken.
  4. Steg løg og svampene på panden til de har taget farve og alt væden er fordampet, det tager omkring 5 minutter. Tilføj hvidløg og lad det stege et par minutter.
  5. Enten kan I skære gulerødder og squash i tynde skiver, bruge et rivejern en spirelli eller lignende, det skal bare skære i mindre stykker.
  6. Kom squash, ærter og gulerødder på panden til svampe og løg, sammen med kylling og serranoskinken og lad det stege et par minutter. Imens pisker I æg og smøreost sammen.
  7. Tag panden af varmen og kom æggeblandingen på panden, mens I rør godt rundt. Tilføj lidt revet parmesan og smag til med lidt salt og godt med peber. Top eventuelt med frisk persille.

Sponsoreret af Frijsenborg Herregårdskylling

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grøn kartoffelsalat med sugarærter, asparges og persille