Low carb carbonara med kylling

‘Almindelige’ cookies med hasselnødder og chokolade

Som det første vil jeg lige informere om, at disse cookies er fyldt med smør, sukker, hvedemel og chokolade, så de er ikke ligefrem sunde. Dog er jeg ret sikker på, at man sagtens kan bytte hvedemel ud med glutenfri havregryn, hvis man ikke kan tåle gluten. Vil man ikke indtage sukker og smør, så har jeg flere andre opskrifter på cookies liggende på bloggen. Eksempelvis rugbrødscookies med mørk chokolade, kikærtecookies med peanutbutter, havregrynscookies med chokolade og peanutbutter samt disse luksus cookies med en masse lækkerier som blandt andet proteinelle, chokolade og marcipan.

Da jeg forleden holdte indisk aften med nogle veninder, lavede jeg en portion cookies til dessert. Det er noget de fleste kan lide, så den var ret sikker. Jeg har en grundopskrift på cookies, som jeg udviklede for et par år siden og det var den jeg brugte – den holder hver gang. Man kan tilføje alverdens ting til opskriften, som eksempelvis forskellige slags nødder, chokolade, peanutbutter, karamel, oreos mm. I kan tilføje lige det I foretrækker. Denne gang brugte jeg en blanding af callebaut 54,5% chokolade og Odense Marcipans karamelchokolade, samt lidt ristet hasselnødder.

Lille tip: Når dejen er formet, kan dem komme på frost, hvor den kan holde sig i mange måneder. Så tager man bare den mængde op, som man skal bruge og kommer i ovnen. Derfor er det altid en god ide at lave en stor portion også fryse resten ned, så har man til en dag hvor det skal gå lidt hurtigt, eller man får uventede besøg.

OPSKRIFT 14 stk.

Ingredienser

240g mel

140g smør

140g brun farin

110g sukker

1 stor spsk. sirup (kan undlades)

1 tsk. vaniljepulver

1 æg

1/2 tsk. salt

1/2 tsk. natron

1 tsk. bagepulver

120g mørk chokolade

50g hasselnødder

 

Fremgangsmåde

  1. Pisk sukker, farin, vaniljesukker og stuetempereret smør sammen til en ensartet masse. Tilsæt derefter æg og sirup og pisk det godt sammen.
  2. Bland mel, bagepulver, natron og salt sammen i en anden skål. Tilsæt melblandingen og rør sammen med en grydeske. Pas på med ikke at røre for meget i dejen, den skal blot samles.
  3. Rist hasselnødder på en varm pande i 3-4 minutter, hak dem groft og lad dem køle lidt af.
  4. Enten kan I bruge chokoladeknapper eller I kan bruge hakket chokolade. Men ligegyldigt hvilken slags i foretrækker, så skal chokoladen nu blandes i dejen sammen med de lidt afkølet hasselnødder.
  5. Form til kugler, mine vejede 60g stykket og de blev rigtig store, men I kan sagtens gøre dem mindre og dermed får lang flere ud af portionen. Kom dejkuglerne på køl minimum 1 time, men de bliver bedst hvis de kan stå på køl længere. Op til 36 timer er godt, men det er selvfølgelig ikke altid man har tålmodighed til det 🙂
  6. Tænd ovnen på 180 grader kom 5 kugler på en bageplade og bag dem i ca. 16 minutter. Det er dog lidt forskelligt fra ovn til ovn, så hold lige øje og giv dem evt. lidt mere eller mindre tid.
  7. Kom de færdigbagte cookies på en rist og lad dem køle lidt af. Det er først når de er kølet af de bliver rigtig sprøde.
  8. Opbevar kagerne i en lufttæt beholder evt. med et stykke bagepapir rundt om. Velbekomme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Low carb carbonara med kylling