Pizzasnegle med kyllingekødsauce

Grillet kyllingeoverlår ‘the american way’

Opskriften er lavet i samarbejde med Frijsenborg Herregårdskylling

Her kommer endnu en lækker kyllingeopskrift, som jeg har lavet i samarbejde med Frijsenborg. Denne gang har jeg prøvet at lave den lidt amerikansk-inspireret, måske mest tilbehøret. Den grillet kylling består af kyllingeoverlår, hvilket er mit yndlingsstykke på kyllingen, da det er saftigt og er altid fyldt med smag. Derudover bestå retten af hjemmelavet coleslaw samt grillet kartoffelskiver. Derudover kan I koge nogle majskolber og spise til – enten som de er eller med smør og salt.

OPSKRIFT 2 pers.

Ingredienser

4 overlår uden ben marineret i citron og rosmarin

 

Grillet kartoffelskiver

2-3 bagekartofler

1 spsk. olie med citron

2 spsk. paprika (gerne lidt røget paprika)

Salt og peber

 

Coleslaw

200g fintsnittet kål og gulerødder

2 spsk. fromage fraiche

0,5 tsk. sennep med farin

0,5 tsk. æbleeddike

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

  1. Kom bagekartoflerne i en gryde med vand og salt og kog dem hele i ca. 20 minutter. Kom derefter kartoflerne under koldt vand, så de lige køler lidt af.
  2. Skær kartoflerne på langs i 1 cm tykke skiver, hæld olie, paprika, salt og peber på kartoflerne og gril dem i ca. 20 minutter – de må gerne blive lækre sprøde og tage farve.
  3. Tag kyllingeoverlårene og smid dem på grillen samtidig med kartoflerne, de skal også have ca. 20 minutter. Kyllingerne er allerede marineret, så I skal intet gøre ved dem andet end at grille dem.
  4. Mens kartofler og kylling steger færdig, kan I lave coleslaw. Bland fromage fraiche eller creme fraiche sammen med sennep, æbleeddike, salt og peber og rør rundt. Eventuelt tilføj en lille sjat honning og smag dressingen til.
  5. Her kan I enten købe kål og gulerødder som allerede er snittet, det gjorde jeg, eller I kan selv gøre det eller lade jeres foodprocessor gøre arbejdet.
  6. Kom den snittet kål og gulerødder i dressingen og rør sammen. Server nu de grillet kartoffelskiver, de grillet kyllingeoverlår sammen med coleslaw og ketchup.

Sponsoreret af Frijsenborg Herregårdskylling

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pizzasnegle med kyllingekødsauce