Kyllingefileter fyldt med smøreost, spinat og soltørret tomater

Saltet karamel/mandelbar

Jeg elsker rawbar i alle afskygninger. Ofte består det af en lidt sprød bund, karamel, en slags nødder og dertil et godt lag chokolade. Det smager fantastisk og tilmed syndigt. Dette er ikke kalorielette barer, men de er fyldt med en masse gode ting, de mætter ret meget og stiller den søde tand.

Disse barer består af en sprød grov kakaobund, en lækker cremet karamel lavet på dadler og vendt i en god håndfuld saltet mandler. Dermed er de toppet med lidt mandelsmør og smeltet chokolade – amen det lyder jo bare fantastisk. Har I ikke mandelsmør eller bryder I jer ikke om det kan både mandelsmør og de saltet mandler byttes ud med anden nøddesmør og andre saltet nødder.

På bloggen ligger forskellige opskrifter på lignende barer, da det som sagt er noget jeg er ret vild med. I kan eksempelvis finde opskriften på snickers bidder, mandel/chokoladebidder samt denne (ikke raw) brownie toppet med en karamel/peanutbuttercreme.

OPSKRIFT 12 stk.

Ingredienser

Bund

60g mandler

100g havregryn

40g kokosolie

2 spsk. mandelsmør

6 store friske dadler

2 spsk. kakaopulver

2 spsk. Fiber sirup fra EASIS (kan undlades og sødes med anden sødemiddel)

 

Karamel

200g dadler

3 spsk. mandelsmør

50g karamel topping fra EASIS eller bodylab

 

Øvrigt

60-70g saltet mandler

3 spsk. mandelsmør

100g mørk chokolade – Eks. sukkerfri fra EASIS

1 spsk. kokosolie

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave bunden ved at komme alle ingredienser i en blender og blend til en lidt grov masse. Kom massen i en form (20×20) og pres det godt ned i bunden. Stil formen på køl.
  2. Lav karamellem ved fjerne stenene fra dadlerne, kom dem i en skål med varmt vand i 3-4 minutter. Kom derefter dadlerne i en blender og blend til pure.
  3. Kom dadelpureén i en gryde sammen med mandelsmør, karamel topping, salt og lad det simre ved middelvarme i et par minutter.
  4. Vend de saltet mandler i karamellen og fordel det på bunden. Strø 3 spsk. mandelsmør over karamellen og stil igen formen på køl.
  5. Smelt chokoladen og tilføj kokosolie. Hæld chokoladen over karamellen, stil den igen på køl til chokoladen er stivnet. Skær ud i 12 stk. og spis. De kan sagtens kommes i en lufttæt beholder og stilles på køl 4-5 dage.

2 kommentarer

  • Melinda

    Hej Camilla! Da jeg er igang med et vægttab tænkte jeg om du ved hvor mange kalorier er ca. er i en saltet karamel mandelbar.
    Hilsen Melinda 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kyllingefileter fyldt med smøreost, spinat og soltørret tomater