Madplan uge 45

Grove pølsehorn

Pølsehorn er noget som hører barndommen til, men jeg synes stadig det holder som voksen. Det er godt nok ikke noget jeg spiser ret ofte, men man kan altså ikke komme udenom at pølsehorn med ketchup bare smager godt og er super hyggeligt. De fungerer godt til både frokost og som eftermiddagssnack, og så er det super nemt at have med i madpakken.

Disse pølsehorn er lavet på en dej, hvor jeg har tilføjet lidt grahamsmel og derudover har jeg undladt smør og sukker. Man kan selvfølgelig bruge præcis de pølser man ønsker, men jeg har valgt at bruge nogle fedtreduceret pølser fra Rema.

OPSKRIFT 24 stk.

Ingredienser

50g gær

2 dl mælk

2 spsk. fromage fraiche eller creme fraiche

2 spsk. olie

150g grahamsmel

240g hvedemel

1 tsk. salt

8 pølser

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at varme mælken op til lillefinger varme og kom det i en skål. Udblød derefter gæren i den lune mælk. Tilføj olie, salt, creme fraiche, grahamsmel og hvedemel. Lad dejen køre på køkkenmaskinen små 10 minutter og lad den hæve 1 time.
  2. Del dejen i 3 stykker, rul dem ud og skær hver dejkugle til 8 stykker/trekanter. Del pølserne i 3 og læg et stykke pølse på den brede del af trekanterne og rul.
  3. Kom pølsehornene på et stykke bagepapir på en bageplade, kom film og et viskestykke over og lad dem efterhæve 30-40 minutter.
  4. Derefter pensles hornene med æg og I kan eventuelt toppe dem med kerne eller lade dem være som de er.
  5. Bag pølsehornene i en 200 grader forvarm ovn i 12-14 minutter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 45