Hjemmelavet daim uden tilsat sukker

Madplan uge 49

Det er blevet lørdag og en ny madplan er netop nu landet på bloggen. Vi går ind i december i morgen og jule- og vinterhyggen sætter for alvor ind, og madplanen bliver en lille smule præget af vinteren. Næste uges madplan kommer til at bestå af en andesteg med alt hvad dertil hører og resterne kan bruges dagen efter til en lækker andesalat. Derudover består planen af lasagne, pitabrød og pad thai.

Madplan uge 49

Mandag: Pitabrød

Tirsdag: Lasagne

Onsdag: Hakkebøffer i fad

Torsdag: Pad thai

Fredag: Æggekage med grønkål og kylling

Lørdag: Andesteg med det hele

Søndag: Salat af anderesterne

Mandag kan I bage pitabrød med ærtefalafler eller frikadeller, eller måske lave en tunsalat, hvis det skal gå rigtig hurtigt. Dertil kan I skære en masse grøntsager ud og lave en let dressing som hvidløgsdressing, chilidressing eller grøndressing.

Tirsdag står den på lasagne spækket med en masse grøntsager (måske en salat fra mandagsresterne), og køber I en stor portion hakket oksekød om tirsdagen, kan I om onsdagen lave hakkebøffer i fad ud af den resterende portion oksekød. Jeg tænker at I kan bruge opskriften på koteletter i fad, men så bare skifte kødet ud. Dertil kan I servere rodfrugtmos eller ris.

Torsdag står den på pad thai med kylling og hvis I køber en ekstra portion kyllingefileter, kan I om fredagen lave denne nemme vinteræggekage med kylling, ricotta, grønkål og rødløg.

Det er jo snart jul og man kan lige nå en gang andesteg med hele molevitten på lørdag. Resterne af andestegen kan I bruge om søndagen til at lave en lækker andesalat med glaseret mandler og æbler.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet daim uden tilsat sukker