Kylling med rodfrugter og tranebær

Madplan uge 52

Året lakker mod ende og vi er nu nået til årets sidste uge og dermed årets sidste madplan. Den er selvfølgelig præget af julen, da jeg har en formodning om at størstedelen af os skal spise flæskesteg, gås og/eller and på tirsdag. Derudover er der ofte en del julefrokoster første og anden juledag, og her er maden ofte planlagt på forhånd 🙂

Men jeg har dog stadig forsøgt at lave en madplan, hvor der også er mulighed for lidt mere almindelig mad de andre dage.

Madplan uge 52

Mandag:Risengrød + klatkager

Tirsdag: Julemad

Onsdag: Nudelsalat med kylling og peanuts

Torsdag: Rester eller julefrokost

Fredag: Fiskeburger

Lørdag: One pot pasta

Søndag: Kylling i kokos

Mandag er det lillejuleaften og jeg tænker folk sjældent gider det vilde den dag. Måske står den på risengrød, så man på den måde er klar til at lave risalamanden om tirsdage. Derfor står mandagens aftensmad her på madplanen på risengrød og klatkager til dessert.

Tirsdag er det juleaften og det betyder julemad som andesteg (i dette indlæg ligger også en lækker julesalat med grønkål, friske figner, æble og granatæble – min favorit), gås, flæskesteg, hvide kartofler, brunede kartofler, franske kartofler, julesalater og det vigtigste SOVSEN!! ja og så selvfølgelig risalamande. Jeg har her et par opskrifter på lidt julesalater, hvis I ønsker det juleaften: Rødkålssalat med appelsin og æble samt en salat med grønkål, tørret figner og bagt græskar.

Onsdag og torsdag skal en del af os måske til julefrokost og derfor ikke kan spise aftensmad, men jeg har skrevet nudelsalat med kylling og peanuts på en af dagene.

Fredag kan man godt have lyst til noget andet end julemad, så jeg tænker at aftensmaden kan stå på fiskeburger. I kan her finde opskriften på hjemmebagte burgerboller og kan bruge denne opskrift på paneret fisk som kan komme i bollerne. I opskriften på paneret fisk, ligger også opskriften på en dressing, som kan komme i burgerne – samt fritter ‘on the side’.

Lørdag står den på cremet pastaret med kylling og søndag står den på kylling i kokos. Jeg tænker det vil være rart med lidt andet end den fede julemad og alt det svinekød, som man ofte indtager i julen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kylling med rodfrugter og tranebær