Indiske kyllingelår
Opskriften er lavet i samarbejde med Frijsenborg Herregårdskylling
Det er faktisk ikke så tit jeg laver indiskeretter, selvom jeg synes det smager fremragende, men desværre har jeg fået det nogle gange, hvor det har været alt for stærkt og tror det har skræmt mig en smule. Men formår man at krydre maden og ikke bare gøre den stærk, så synes jeg det smager skønt.
Her har jeg marinerede nogle kyllingelår i en indisk præget marinade og ligeledes lavet en indisk sauce, som kyllingelårene er tilberedt med. Til kyllingen har jeg serveret kogte ris, lidt naanbrød og en smule naturel yoghurt, så det stadig ikke bliver for stærkt.
OPSKRIFT 3 pers.
Ingredienser
Kylling + marinade
4 hele kyllingelår
200g naturel yoghurt
1 tsk. revet ingefær
Saft fra 1 lime
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. paprika
1 tsk. spidskommen
1 tsk. kardemomme
1 tsk. kanel
lidt chili samt salt
Sauce
2 løg
2 fed hvidløg
1 squash
1 peberfrugt
1 tsk. ingefær
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. spidskommen
1 tsk. kardemomme
1 tsk. paprika
40g mandler
2 spsk. tomatpure (ca. 80g)
1,5 dl vand
1 dåse kokosmælk
1 tsk. salt
Lidt frisk chili
Fremgangsmåde
- Lav marinaden ved at blande alle ingredienserne godt sammen. Del kyllingelårene i 2, hæld marinaden over og læg dem på køl nogle timer – gerne til næste dag.
- Kom de marinerede lår i et fad og tilbered dem i en 200 grader forvarm ovn i 30 minutter.
- Lav imens saucen. Skær løg i fine små både, hak hvidløg og skær peberfrugt og squash i tynde skiver. Steg først løgene i 5 minutter i lidt olie. Tilføj dernæst peberfrugt og squash og lad det stege med 5 minutte yderligere.
- Kom ingefær, gurkemeje, paprika, chili, kardemomme, spidskommen, hvidløg, salt og tomatpure og lad det stege 1 minuts tid. Tilføj kokosmælk, vand og finthakket mandler og lad saucen simre 5 minutter.
- Hæld saucen over de stegte kyllingelår og stil fadet tilbage i ovnen i 15 minutter.
- Server kyllingelårene med lidt kogte ris eller blomkålsris, naanbrød, yoghurt og eventuelt koriander, hvis I bryder jer om det.
Sponsoreret af Frijsenborg Herregårdskylling
Ingen kommentarer endnu