Fyldte kyllingelårfilet med kålsalat

Madplan uge 25

I skal som sædvanlig have næste uges madplan, som bevæger sig i mange forskellige retninger og lande. Den består blandt andet af en dansk klassikere; forloren hare med rødbedesalat og ovnbagte rodfrugter, en marokkansk-inspireret ret er også kommet på bloggen samt en pastaret, som jo bevæger sig hen mod det italienske køkken 🙂

Jeg håber de lidt blandet retter, rammer hos nogle af jer, og at I kan finde lidt inspiration til næste uges aftensmad. I plejer at være ret glade for disse madplaner, og jeg kan se, at mange af jer bruger dem, hvilket jeg er utrolig glad for. Så håber også denne uges madplan er en succes.

Madplan uge 24

Mandag: Grillet hakkebøf med vandmelonsalat, grillet asparges og foccacia

Tirsdag: Fisk med bulgursalat, agurkesalat og pesto

Onsdag: Butterfly kylling med marokkansk salat

Torsdag: Tærte med kylling, asparges og tomater

Fredag: Frikadeller med kartoffelsalat

Lørdag: Forloren hare med rodfrugter og rødbedesalat

Søndag: One pot pasta

Mandag står den på grillmad og jeg tænker, at I kan grille en god hakkebøf og servere bearnaisecreme, vandmelonsalat, foccacia og måske lidt grillet asparges med serranoskinke og parmesanost til. Tirsdag kan I grille et godt stykke torsk (eller anden fisk) med agurkesalat, pesto og bulgursalat.

Onsdag står den på en lækker marineret butterfly kylling med en marokkansk inspireret couscoussalat. Resterne fra kyllingen kan I bruge om torsdagen til en blomkålstærte med blandt andet kylling, cherrytomater og asparges.

Fredag kan I købe dobbelt portion hakket kalv og flæsk og lave frikadeller med kold kartoffelsalat eller måske en blomkålssalat ala kartoffelsalat. I kan også vælge at lave disse krydrede frikadeller i stedet. Eller I kan lave frikadellesandwich, hvis det skal være ekstra nemt. Om lørdagen kan I bruge den anden del af kødet til at lave forloren hare med rodfrugter og rødbedesalat. Søndag står den på one pot pasta.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fyldte kyllingelårfilet med kålsalat