One pot spaghetti med kødboller

Snickerskage – den lækreste opskrift på en snasket snickerskage

Egentlig er min snickerskage flere år gammel. Det var en af de første kager jeg lavede, da jeg startede mit vægttab. Den har længe trængt til en lille makeover og nu er snickerskagen helt perfekt. Kagen består af en lækker luftig bund lavet på kikærter, saltet peanuts, en sød karamel lavet på dadler samt et godt lag chokolade – ja det lyder ret lækkert, ikke?

SNICKERSKAGE PÅ KIKÆRTER MED KARAMEL, SALTET PEANUTS OG CHOKOLADE

Jeg elsker alle opskrifter med peanuts, karamel og chokolade – det er bare en helt fantastisk kombination, som holder hver gang. Denne snickerskage er ingen undtagelse og den smager fantastisk. Det er egentlig lidt underligt for selve snickersbaren, har aldrig rigtig sagt mig noget, men mine snickers kager/bidder/kugler mm. er jeg vilde med. Men altså nødder, karamel og chokolade – det er jo bare en sikker vinder.

På bloggen ligger i forvejen et par ‘snickers’ opskrifter som denne snickers cheesecake, snickerskugler, snickers grød og ikke mindst snickers bidder.

OPSKRIFT 15-16 stk.

Ingredienser

Bund

250g kogte kikærter

15 dadler

2 spsk. peanutbutter

60g havregryn

1,5 dl mælk

40g perfect fit (eller 1 tsk. flydende sødemiddel)

1/2 tsk. natron

1 spsk. bagepulver

 

Karamel:

200g friske dadler

3 spsk. vand

Evt. 1 spsk. karamelsauce fra Easis eller bodylab (kan undlades)

 

Øvrigt

3 store håndfulde saltet peanuts

100g mørk chokolade

1 spsk. kokosolie

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave bunde ved at komme de kogte kikærter i en foodprocessor sammen med mælk, havregryn, dadler, peanutbutter, perfect fit, bagepulver og natron og blend til en homogen masse.
  2. Kom dejen i en form på ca. 24×20, kom de saltet peanuts ovenpå dejen og tryk dem lidt ned. Bag kagen i en 200 grader varm ovn i 20-25 minutter. Lad den efterfølgende køle af.
  3. Mens kagen er i ovnen, kan I lave karamellen. Fjern stenene fra dadlerne og kom dem i foodprocessoren sammen med vand. Lad det køre i blenderen, indtil det er blevet til en lind masse. Tilsæt til sidst eventuelt karamelsaucen.
  4. Når kagen er kølet af, topper I med karamellen og stiller kagen på køl. I kan også komme den i fryseren for en kort stund, det går noget hurtigere.
  5. Når kagen er helt kold, smeltes den mørke chokolade sammen med kokosolie. Hæld den smeltet chokolade over kagen og stil den på køl indtil chokoladen er stivnet.
  6. Til sidste skal kagen bare skæres i små stykker og nydes! Glæd jer – den smager så godt.

2 kommentarer

  • Gine Brøndum Hansen

    Hej Camilla
    I fremgangsmåden står der at der skal æg i, men i ingredienslisten er der ikke skrevet æg

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

One pot spaghetti med kødboller