Sprød granola med kerner og havre - sødet med æblegrød

Madplan uge 38

Som sædvanlig skal I have næste uges madplan, og den ligger nu klar til jer. Det er en masse skønne og tildels nemme retter, som gerne skulle være noget for hele familien. Jer forsøger, så vidt det er muligt, at lade både kød og visse grøntsager gå igen, for på den måde at formindske madspild. Næste uges madplan består blandt andet af flæskesteg med det hele, one pot pasta, avocado kyllingesalat og meget mere. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.

Madplan uge 38

Mandag: Butterfly chicken med tomatsalat

Tirsdag: Avocado kyllingesalat

Onsdag: Krebinetter med stuvet grønærter

Torsdag: One pot pasta med kødboller

Fredag: Pirogger eller calzone med gnavegrønt

Lørdag: Flæskesteg

Søndag: Flæskestegsburger

Enten kan I købe en butterflychicken, som er skåret op og marineret, eller I kan købe en hel kylling og skære den langs rygraden, så den kan foldes ud og marinere den. Til butterflychicken kan I servere en nem tomatsalat og måske et foccacia brød. Resterne af kyllingen kan I om tirsdagen bruge til at lave avocado kyllingesalat, som I kan komme i et salatblad, på rugbrød eller på et stykke foccacia fra dagen i forvejen.

Køber I en stor portion hakket svinekød eller kalv og flæsk, kan I onsdag lave krebinetter med stuvede grønærter. Resterne af kødet kan I bruge til at lave one pot pasta med kødboller om torsdagen.

Fredag står den på enten grove pirogger, glutenfri pirogger eller mini calzone og dertil kan I servere lidt gnavegrønt som peberfrugt, gulerødder, cherrytomater og agurkestaver. I kan jo altid lave en stor portion pirogger eller calzone og fryse ned, så har I til madpakken.

Lørdag synes jeg det kunne være lækkert med en god gang flæskesteg med det hele, altså kartofler, rødkål og brun sovs. Til flæskestegen kunne I servere en skøn salat til som denne med æble og bagt græskar eller rødkålssalat med appelsin. Resterne af flæskestegen kan I bruge til at lave flæskestegssandwich, med eksempelvis disse burgerboller, om søndagen – dejlig nemt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprød granola med kerner og havre - sødet med æblegrød