Mexikansk salat - med avocado, bønner og grøntsager

Madplan uge 13

I skal som sædvanlig have næste uges madplan, som denne gang består af en masse skønne nemme hverdagsretter som eksempelvis blomkålstoast, men hvor der også ligger ideer til anden slags ‘brød’, hvis I nu ikke lige bryder jer om blomkålstoast. Derudover står den en af dagene på cordon bleu med pommes, mexikansk salat og mange andre lækre retter, som I godt kan glæde jer til,

MADPLAN UGE 13

Mandag: Mexikansk salat med bønner, majs og avocado

Tirsdag: Millionbøf med mos

Onsdag: Blomkålstoast

Torsdag: Blomkålsrisotto med kylling, squash og svampe

Fredag: Cordon bleu

Lørdag: Græsk mad – spyd, tzatziki, pommes og salat

Søndag: Pitabrød med tun- eller laksesalat

Køber I en stor portion hakket oksekød, kan I bruge den ene del om mandagen til at lave mexikansk salat med spicy oksekød, blandet grøntsager, bønner og creme fraiche. Den anden halvdel kan I om tirsdagen bruge på at lave en gammel dansk klassikere nemlig millionbøf med mos.

Onsdag står den på blomkålstoast. Synes I ikke lige om blomkålstoast, så kan I i stedet bruge almindeligt brød som flute, grydebrød eller sandwichbrød.

Torsdag kan I købe en ekstra portion kyllingefileter, som I kan bruge på at lave blomkålsrisotto med squash og svampe. Dem resterende kylling kan I bruge fredag på at lave cordon bleu med pommees og ærtemos.

Lørdag står den på græsk mad og jeg tænker, at I kan lave nogle spyd med enten kalv, kylling eller krydrede fars. Dertil kan I servere græsk salat, tzatziki, hummus, syltet rødløg og pommes. Søndag kan I lave jeres egne pitabrød og fylde dem med tunsalat eller laksesalat samt lidt grøntsagsrester fra om lørdagen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mexikansk salat - med avocado, bønner og grøntsager