Ideer til påskebordet
Påsken nærmer sig og selvom det muligvis ikke bliver til en masse påskefrokoster igen i år, så skal flere af os alligevel nok holde, om ikke andet så, en enkelt lille påskefrokost. Derfor har jeg samlet et indlæg med forskellige ideer til påskebordet.
PÅSKEFROKOST
Jeg har delt det op i snacks, kolde retter, lune retter og ikke mindst desserter. Der er blandt andet opskrifter på krydrede kikærter, saltet mandler, forskellige salater med henholdsvis, æg-, makrel-, høns-, skinke mm. Derudover er der opskrifter på fyldet til høns i tarteletter, tærte med laks, spinatruller og fiskefrikadeller. Derudover har jeg linket til forskellige lækre kager, som I kan servere til dessert.
SNACKS
Det er altid lækkert at starte ud med en lille appetitvækker, så er man ligesom i gang. Det ser både lækkert og appetitligt ud, at der allerede står lidt lækkert fremme på bordet, som folk kan nippe fra, mens retterne bliver færdige og man kan sætte sig til bords.
DE KOLDE RETTER
Vi plejer altid ar starte ud med fisken og de kolde retter – så er der også noget for dem, som ikke er så vilde med fisk. Men udover sild, æg og rejer, så hører der sig også andre kolde retter til, og jeg har linket til forskellige lækkerier herunder.
- Laksesalat
- Æggesalat
- Hønsesalat
- Tunsalat
- Makrelsalat
- Skinkesalat
- Asparges med rejer og hytteost
- Spinatruller med laks
- Spinatruller med serranoskinke
- Tunmousse
- Laksesalat med rejer og æg
- Roastbeefsalat med syltet rødløg, salse verde og asparges
DE LUNE RETTER
Efter de kolde retter, og måske en lille gåtur, så er det blevet tid til de lune retter. I min verden behøver man ikke så mange lune retter til påske, det synes jeg gør sig mere passende til julefrokosterne, men her er jeg ofte nedstemt, så selvfølgelig står der også lune retter på påskemenuen.
- Frikadeller
- Fiskefilet eller fiskefrikadeller med remoulade
- Kyllingefrikadeller
- Laksetærte
- Høns i tarteletter
- Æggemuffins med serranoskinke
DESSERT
Desserten er jo noget af det vigtigste, selvom man ofte absolut ikke kan spise mere efter mange af ovenstående retter, men det er alligevel altid dejligt at slutte af med noget sødt. På bloggen har jeg flere forskellige påskekager, men det behøver jo ikke være en decideret påskekage, som man serverer. I princippet kan man servere præcis den slags kage man fortrækker – eventuelt kan man pynte den med lidt chokolade påskeæg.
- Mazarinkage med hvid chokolademousse
- Mazarinkage med hvid chokolademousse med påskeredder (uden tilsat sukker)
- Mazarinkage med citron ostefyld
- Påskesnitter
- Banankage med karamelmousse
- Citronkage med birkes og hvid chokolade
- Hjemmelavet påskeæg – 3 varianter
- Gulerodskage
- Marcipankage med chokolademousse
- Cookiebund, karamel, hvid + mælke chokolade ganache
- Nøddebund, karamel og hvid eller mælkechokolademousse
BRØD
Til både de lune og kolde retter hører sig lidt blandet brød. Udover rugbrød er det altid lækkert med et ‘lyst’ brød af en slags. Det er selvfølgelig ikke sikkert I har tid eller lyst til selv at bage, men her kommer et par ideer, hvis I skulle have tid.
- Grydebrød med surdej
- Knækbrød
- Flute
- Grydebrød med øl og honning
- Sandwichbrød
- Spinatboller
- Skyrboller
Jeg håber, at I kan finde lidt inspiration til jeres påskefrokoster. Rigtig god påske.
Ingen kommentarer endnu