Havregrød med banan, karamel og chokolade

Svampe fyldt med serranoskinke, smøreost og krydderurter

Her kommer en ide til lidt lækkert tilbehør til aftensmaden. Fyldte svampe med serranoskinke, smøreost og friske krydderurter. Det er utrolig nemt at lave disse små hapser, og jeg kan love jer for, at de fleste synes om dem. Jeg har serveret dem en del gange efterhånden, og de vækker altid stor begejstring.

SVAMPE MED OST OG SERRANOSKINKE

Godt nok er disse fyldte svampe lavet på light smøreost og serranoskinke, men I kan i stedet sagtens bruge almindelig smøreost og bacon, hvis det er mere jer. Dog kan jeg garanterer at min version med serranoskinke smager fantastisk.

Svampede kan serveres til alverdens retter, eksempelvis har jeg den ene gang serveret dem til aftensmad, hvor den stod på røde bøffer, pommes Anna, en hjemmelavet bearnaisecreme samt lidt godt foccacia brød – og til denne rette passe de fyldte svampe helt perfekt. Men de kan også sagtens spises til kylling eller stilles på et tapas bord.

OPSKRIFT 7 stk.

Ingredienser

7 halvstore svampe

1 lille løg

130g neutral light smøreost

2 skefulde hakket persille og/eller purlød

1 skive serranoskinke

Peber

 

Fremgangsmåde

  1. Start ved at udhule svampene, altså fjern stilk og lidt af ‘indmaden’.
  2. Skære serranoskinke i mindre tern og gør det samme med svampestilkene og løg. Kom lidt olie på en varm pande og steg svampestilke, serranoskinke og løg til det har fået lidt farve. Lad det efterfølgende køle af på et stykke fedtsugende papir.
  3. Hak purløg og persille, bland det sammen smøreost, peber og de stegte afkølet ting.
  4. Osteblandingen fyldes i de udhulede svampe og kommes i en 200 grader forvarmet ovn i ca. 20 minutter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Havregrød med banan, karamel og chokolade